Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 061231 Nytår og besøg fra Danmark

Forstørrelse
Se forstørrelse

Nytåret fejrede vi med en fælles middag på gril inde på stranden. 16 var vi, som sejlede ind med gummibådene og vores hver især indkøbte lækkerier. For vores vedkommende havde vi slået os sammen med Anette og Regnar fra Asra, og menuen stod på en kvart hummer til forret, tunbøffer med fyldte auberginer, grøn salat og hjemmebagt brød til hovedret og stegte bananer til dessert. Dertil Regnars nyligt indkøbte lokale aloe-vin og den lokale øl Carib. Sammen med os var fra Nordstjernen Birgitte og Erik samt datter Anja og svigersøn Bjarke, fra Nabob Kay og Marianne og fra Atlanta Mathias og Maria samt Mathias bror og svigerinde. Vi grillede i stjerneskær og petroleumslamper, og da klokken nærmede sig otte aften, drog vi tilbage til bådene for at pudre næsen og iføre os festtøjet. Sharon havde nemlig åbnet den øverste etage af sit hus (en stor overdækket terrasse) og reserveret den til party for alle sejlerne i havnen. Det blev en skæg aften med DJ og reggae og sveddryppende dans på bare tæer. Lidt før tolv kom Sharon ind med et rullebord med fri drinks, og så var det om at forsyne sig, så vi alle kunne skåle. Så vi klatrede op på stolene og sprang ud i det nye år … 2007.

Næste dag om formiddagen fik vi så besøg fra Danmark. Det viste sig, at Tobias og Trine og deres to små unger Marinus på fem år og Agnes på tre var på ferie på Tobago. Tobias er søn af Sannes fætter Søren, og ad snørklede veje var det kommet os for øre, at de skulle være på øen og havde videresendt vores mobilnr. Og det virkede. Klokken 11 hentede vi dem inde på molen og fik nogle herlige timer med sejltur i gummibåd og svømning ind til ”the dangerous but beautiful” strand, som i dagens anledning viste sig lidt mere medgørlig. Vi gik lidt op ad den lille flod, som strømmer ud ved stranden og kom op og så det første lille vandfald, og vi så gamle udrugede skilpaddeæg på stranden. OG så fangede Lars til Marinus´ store begejstring en hummer til frokosten. Den puttede vi i posen og drog hjem med til båden, hvor de to unger fulgte Lars´ mindste bevægelse, da hummeren blev trukket ud af posen og plumpet i det kogende vand.

Billedet er fra den herlige frokost.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 23-01-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...