Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070602 Acorerne. Faial – vulkaner og hortensiaer

Forstørrelse
Se forstørrelse

Acorerne er lansskabsmæssigt meget grønnere end Madeira. Og selvom øerne alle er af vulkansk oprindelse, så ligner Acorerne mere en blanding af Færøerne, Irland og England. Bløde, høje, grønne bakker og skrænter skåret igennem af sorte vulkanske klipper. Et netværk af sorte vulkanstendiger, der som mørke syninger kanter landskabets mylder af patchworksmarker i forskellige variationer af lysegrønt, mørkegrønt, brunt, rødt og gult. Og veje der ligger som tunneler gennem frodige hække af blå blå hortensiaer. Øen Faial kaldes også den blå ø netop på grund af hortensiaernes overvældende blå farvepalet overalt på øen.

Og ind imellem regnbygerne var vi da også ude at opleve øerne.

På Faial kørte vi dels i bil, dels på scooter, og var blandt andet oppe at se et mægtigt caldeira – et sammenstyrtet vulkankrater. Den første gang i bil så vi kun tåge, men den anden gang på scooter, lå krateret dybt under os med små okkerfarvede søer med irgrønne bredder og en miniature vulkankegle i bunden. Der var røg fra keglen, som viste, at der stadig var liv.

Især scooteren kan anbefales, da man på den er meget mere til stede i naturen. Man fornemmer duftene, man mærker vinden (og også af og til den piskende kolde regn), man kører tæt på de smukke blomster, og man hører fuglene!

Og dette med fuglesangen var en helt speciel oplevelse. For første gang siden Danmark hørte vi solsortene fløjte deres glade fjollede melodier om aftenen, og vi hørte bogfinker og andre småfugle, der lød som lærker, og pludselig havde vi en helt anden og mere virkelig fornemmelse af at være på vej hjem. Hjem til de lyse forårsaftener med en kæk solsort i oprejst profil på skorstenen syngende sin aftenserenade. Det er alligevel noget andet og mere hjemligt end papegøjernes skrigen og mockingbirdens sang, selvom den sidstnævnte nu også lød dejligt.

Det var skønt at køre i den smukke natur på Acorerne, og som Bo fra Love sagde: ”Vi er ligesom mere modtagelige over for denne slags natur. Dette grønne landskab med med dets frodighed og marker fyldt med græssende køer er måske smukkere for os på en mere kendt måde end de hvide palmestrande og vilde junglestier. Og han har jo ret. Inderst inde har man nok gemt et ”yndlingslandskab”, er måske fra barnsben præget til at føle den dybeste kærlighed og hjemlighedsfølelse over for den natur, man er opvokset med.

Vi så vulkaner, smukke kyster og vild brænding. Vi kørte gennem høje hegn af hortensiaer, mørke fyrreskove og grupper af bregnetræer, og vi kørte op i højderne over forblæste marker og tundraagtig bevoksning.

Flot flot!

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 03-07-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...