Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070717 Homeward bound

Forstørrelse
Se forstørrelse

fotoet er fra Zuidersøen

Så er vi gået ind i det sidste heat. Nu er det hjem og ikke så meget mere af oplevelser og skriveri. Og dog ....

I Cameret sur Mer sagde vi farvel til Karen og Jesper, som skulle videre til Paris, og inden vi forlod havnen skulle vi lige på internet café og finde ud af, hvad der var sket med venner og bekendte, siden vi sidst havde set vores mail på Acorerne. Vi lukkede hotmailen op, og dér lå en mail fra Maria og Mattias fra Atlanta, en meget sørgelig mail. Den meddelte kort og godt, at Atlanta var sunket ud for Dover. Maria og Mattias var ok, men de havde mistet alt, da redningsflåden med alt, hvad de havde nået at få med sig, også gik tabt.

Sent om aftenen var de stødt på noget hårdt og tungt, der havde slået hul i deres 44 fods dejlige stålbåd. Vandet kom meget hurtigt ind, og hullet lå under nogle tanke i bunden af båden, hvor man ikke kunne komme til det, så Maria og Mattias indså hurtigt, at der ikke var noget at gøre. Så nu ligger den flotte Atlanta på bunden af Nordsøen.

Vi har senere haft kontakt med Mattias pr. telefon, og de har det begge godt og har fået en lejlighed at bo i, men alt må jo skaffes påny.

Det var lidt af en hård nyser at få, og vi var meget berørte af deres hårde skæbne.

Næste dag sejlede vi videre i ét stræk til øen Jersey. Her blev vi et par dage, tog cyklerne frem og kørte ud på øen. Jersey er meget anderledes end Guernsey. Et rigtig landbrugslandskab med gårde og store marker med kartofler og majs. Der var også rigtig mange heste på græs, men desværre overhovedet ingen jersykøer!! De eneste, vi så, var af bronce og stod på torvet i hovedstaden St. Helier.

Det var dejligt at cykle ad de små snoede veje, og hortensiaerne kunne sagtens stå mål med dem på Acorerne. Vi besøgte blandt andet Gerald Durrells helt specielle Jersey Zoo, hvor man kun har udrydningstruede dyr. Den er helt bestemt et besøg værd, hvis man er på de kanter, især de kæmpestore anlæg til gorillaerne og orangutangerne var imponerende og gav et indtryk af at se dyrene i noget, der kom tæt på deres naturlige måde at leve på.

Fra Jersey sejlede vi så til Amsterdam, også i ét stræk. Her fandt vi tilbage til Sixhaven marina og fandt to norske vennebåde, Seven med Ingrid og Alexander og Dream Catcher med Ane Grethe og Fred, som vi havde en dejlig aften i byen med. "Farvel kære venner og hav det godt fremover, vi ses måske igen. Kom endelig forbi, hvis I kommer til København/Stavanger."

Det er mærkeligt at have delt så mange oplevelser og så ... tilbage til hvert sit land og hver sit liv. Men sådan er det jo.

Fra Amsterdam sejlede vi ind i et kanalsystem mod Delfziel, som kaldes Standende Mast rute. Det vil sige, at man kan komme igennem med masten oppe, da alle broer kan åbnes. Man må ikke stikke mere end 2 meter. Vi stikker 2 meter, men ved forespørgsler syntes det at være ok. Vi havde en dejlig fredfyldt sejltur langs marker og små byer og nød at tøffe af sted for motor uden at skulle tage hensyn til bølger, strøm og blæsevejr. Vi slap (næsten) igennem uden at mærke grunden. Den næstsidste dag gik det dog ikke hele vejen. Vi kom ud i et område mellem noget, der hed Sennerplaat og Blikplaat og Blikplaatgat ... bare navnene emmer af lavt smattet plattet mudder og ganke rigtig mellem den grønne og den røde bøje, midt i sejlrenden, stod vi uværgeligt på grund, og ikke 1 men 3! gange. Omstændighederne for dette specielle område på dette specielle tidspunkt var da også overvældende: et dårligt (nyindkøbt) kort uden dybder, ekstremt lavvande OG fredag d. 13. (ja overtroisk er man jo gået hen og blevet). Så kan det ikke være værre, og dog ... det lykkedes os (eller rettere sagt Lelas motor) alle tre gange at vriste os ud af det sugende platpladder på en dybde, der på vores log viste 1.0 (vores smertepunkt for grundbumpning er ellers 1.4), og ved hjælp af nogle flinke hollændere i en lille stedkendt motorbåd kom vi ud på lidt dybere vand og listede os resten af vejen gennem dette område lige før Groningen, mens ålegræsset og slammet polerede Lelas bund og køl (mon rurer dør i ferskvand .. et lønligt håb).

Da vi på 3. dagen kl. 19 kom ud af kanalerne på den anden side ved Delfziel, havde vi egentlig tænkt os at gå i havn og nyde resten af aftenen efter at have passeret 20 broer på en dag og brugt ca. ½ time pr. bro, MEN vejrmeldingen ville det anderledes. Der blev pludselig lovet nordøstenvind styrke 5 på beaufort (8-12 m/s) næste dag, og det var jo der, vi havde tænkt os at gå til Cuxhaven og Kielerkanalen, en tur på ca. 120 sømil.

Øv hvad nu? Tja vi måtte bare af sted så hurtigt som muligt. Så efter at være kommet gennem slusen, lagde vi ind ved en bro en halv times tid, gjorde Lela sejlklar til et døgns sejlads med slingrekøje, alt surret, madder i køleskabet og kogt vand på thermoen, og så dampede vi af. Fik en fin tur og ankom næste dag kl. 15 i Cuxhaven.

Og så var det bare næste dag at sejle hen til kanalen og begynde de 100 kilometer til den anden ende. Vi havde egentlig aftalt at mødes med Love og Bo og Maria, men de var blevet forsinket på grund af tåge ved Dover, så vi måtte sejle det sidste stykke mod Danmark alene. Det gjorde vi så, vi havde et stop midt på kanalen ved Giselau, hvor vi fandt et skønt sted, hvor vi lå en tyve både ved en lille sluse. Vejret var pragtfuldt, helt stille og lunt, og aftenen var varm og blød og uendelig fredfyldt. Vi sad der ved det stille blanke vand i solnedgangen og lyttede til en af de andre både, hvor der blev spillet menuetter på violin og senere stille guitarmusik. Bare så dejligt!

Næste dag gik det videre og om eftermiddagen kom vi til Laboe. Sidste havn før Danmark!!!!!

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 28-07-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...