Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070721 Danmark, modtagelse og velkomst

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så nåede vi til sydhavsøerne, nærmere betegnet det sydfynske øhav. Første nat lå vi i Rudkøbing, første havn i Danmark, mærkeligt mærkeligt! Vi var i Netto for første gang, og jeg havde glemt, hvordan en 2-krone ser ud! Jo vi var meget spændte og noget dirrende på at møde hele familien, vennerne og ikke mindst hverdagen.

Og så næste dag blev vi modtaget på fineste måde. Jeppe flyver jo svævefly, og denne morgen fik vi en sms: "flyver ud med et motorsvævefly fra Roskilde, hvor er I? "

Og så kom de flyvende, da vi lå ud for Thurø, og vi stod helt øverst oppe på rælingen og viftede med arme og ben og havde hejst vores kæmpe sorte piratflag helt op i toppen af masten, så de kunne kende os fra alle de andre både, der jo sejler i stimer her.

Uh, det var rørende, jeg fik i hvert fald våde kinder, da det lille fly lå over os og vippede med vingerne, og man bare kunne ane to personer deroppe i cockpittet. Den ene vores søn, som vi meget snart skulle gense stående på den faste jord.

Vi havde en aften og nat i Kerteminde hos kusine Pia, som vi også besøgte på vejen ud. Desværre var der jo gået et år, og i det år var der sket det, at Palle ikke var mere. Det var en tom fornemmelse at sidde i den selvsamme have som for et år siden uden ham. Men Pias datter Marie og hendes kæreste Andreas var der og sørgede godt for os tre "gamle", så vi kunne få tid til at vende tingene. Det blev en dejlig aften på trods af sorgen.

Den sidste nat inden Lynæs tilbragte vi i Odden Havn, hvor vi lå mellem en tysk og dansk båd, hvor skipperen på begge både havde været på sejltur i Caribien.

OG SÅ SEJLEDE VI TIL LYNÆS!!!

Vi havde lovet at være der kl. 16, og det holdt vi, selvom det var svært. Vi luskede af sted, og vi fandt på en masse ting undervejs for at få tiden til at gå. Vi bandt alle vores nationalflag fra de lande, vi havde været i, sammen til en lang kæde og hængte dem op i masten, jeg bagte en kage til eventuelle gæster om bord, og så læste vi hele vores logbog højt for hinanden og lavede en lille statistik over Lelas langtur.

Her er den: Vi tog ud d. 16.7.06 og kom hjem d. 21.7.07. Vi har været væk i 370 dage. Heraf har vi været på havet i 116 døgn (heraf 32 døgn for motor) og ligget stille i 254 døgn. Vi har sejlet 13.292 sømil, det er 23.926 kilometer og mere end halvejs jorden rundt, som er 40.000 km. Vi har været i 34 lande og større selvstændige øer med eget flag. Vi har haft 26 gæster eller medsejlende fra Danmark, og de har været hos os på Lela i 166 dage.

Endelig endelig var vi i indsejlingen til fjorden, og endelig kunne vi se til Lynæs Havn. Langt ude fra kom lige pludselig en speedbåd farende imod os. "Se, den båd, mon det er nogen vi kender?" sagde jeg håbefuldt. Nej det mente Lars ikke. "Men se, den har flag på," blev jeg ved. "Nej stop nu, den kommer et forkert sted fra". "Men se, nu vifter de med flaget!" Og det VAR nogen, vi kendte. Det var nemlig Tove med Ullaks lillebror og hele familien, der sad der med flag og truthorn og store glade grin. Jubiii, hvor vi vinkede igen.

Og så uden at vi næsten havde bemærket det, var havnen meget nærmere, og nu kom en anden båd os i møde. Jeppes lille Lynæs jolle med siger og skriver 8 smukke unge mennesker ombord, alle med viftende flag og glade ansigter. Garanteret den smukkeste og dejligste båd i verden lige på det tidspunkt. Vandlinjen lå dybt, men der sad jo også Jeppe og Kirstine, Maja, Peter og Millan, Elizabeth og Altan og Pil. Jamen jamen, for pokker hvor var det skønt! Vi blev fulgt ind i havnen, og der stod en stor flok og forrest Anja og Kasper i hver sin ende af et flot banner "Velkommen hjem Lela", og der var flere flag og sågar fyrværkeri, der fløj hvinende og bragende til himmels.

Og de var der bare næsten allesammen, så mange, så søde, så glade. Vi var helt og totalt rundtossede og anede ikke, hvem vi skulle knuse først, så vi fortøjede og tog molen i et spring, lige ind i alle de arme. Den ene gik til højre, den anden til venstre, og så byttede vi. Men inden gav vi lige hinanden et kram. TAK FOR TUREN. TAK FOR ÅRET. TAK TIL DIG OG MIG.

Og så havde vores tre unger arrangeret den bedste aften med pavillion-telte, grill, vores gamle jolle Lale fyldt med isvand, øl og sodavand. Der var vin, hygge, bål, søde kendte og savnede mennesker .... det var bare så dejligt så dejligt så dejligt.

Og nu kære venner er det farvel. Lela lukker sin logbog. Men inden da vil vi sende en stor hilsen til alle jer, der har fulgt os gennem det sidste begivenhedsrige år. I er mange, ved vi, for hjemmesiden havde, da vi begyndte vores tur haft ca. 4.000 besøgende, og i dag hvor det sidste punktum sættes, har der været i alt 81.203 klik på siden!

En stor og varm hilsen til jer.

Og de varmeste tanker til de både og de mennesker, vi har været så heldige at møde på vores vej. I har gjort dette år til en helt uforglemmlig oplevelse. Vi ønsker jer alle alt godt i fremtiden og håber, at vi måske nogle af os kan finde mulighed for at mødes. En speciel varm tanke sender vi til Mette og Søren og til Maria og Mattias, som ikke fik den glæde at sejle ind i hjemhavnen med deres både Sirena og Atlanta.

De kærligste hilsner fra Lars og Lene


 oprettet: 28-07-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...