Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

I går kom Peter og Millan for at bo med os på båden et par dage, og i går aftes så vi fodboldkamp oppe hos Sanne og Thomas. En fantastisk spændende VM kamp med 2 forkludrede hovedstød fra Zidane. Det ene mod italienernes mål, det andet mod en italieners brystkasse. Begge lige fatale for manden og hans hold.

Samme aften var der havnefest i Hundested, og vi fik forlydende om, at der skulle være stort afsluttende fyrværkeri kl. 24, så da vi tumlede ned ad skrænten mod havnen og forsøgte ikke at træde på de mange vinbjergsnegle, der lå som små lysende kloder mod den mørke jord, diskuterede vi, om vi ville tage derind. Stemningen var sådan lidt for og imod. Så til sidst kom vi til det kompromis, at vi hentede lidt rødvin og nogle glas og gik ned på stranden, hvor det er muligt at se over mod Hundested.

Det var en skøn aften. Blæsten susede i marehalmen. De sorte bølger slog ind mod sandstranden og himlen var klar og stor. Hundested lå som et lysskær langt derude med de sorte silhuetter fra små klynger af træer som en takket underkant.

Vi satte os i marehalmen, fyldte vore glas og ventede. Lars holdt count down.

Var det mon rigtigt eller var det bare en and? Tidspunktet var jo ikke specielt godt valgt. En time efter afslutningen på måske årets mest spændende fodboldkamp. Klokken blev 24.01, 24.02 og så kom der 3 brag som start. Og mens vi sad der i den mørke nat, foldede den ene blomst efter den anden sig ud på himlen på himlen. Der var både hvide krysantemum og blå og røde. Vi kunne endda høre knaldene.

En flot oplevelse.

I dag tog vi så ud at sejle.

Peter og Millan skal slutte sig til os i Frankrig og sejle med over Biscayen til Spanien, og da Millan ikke rigtig har sejlet før (undtagen en dag med totalt vindstille, hvor vi gik for motor) var det jo et rimeligt ønske, at hun skulle prøve en tur.

Det blæste bravt (11-13 m/s), men ud kom vi, og Lela lagde sig som sædvanlig pænt på siden. Det gik strygende, og snart var vi atter i Millionærbugten. Det nærmeste og dejligste mål for en sejlads, som ikke skal vare alt for mange timer.

Solen kom heldigvis frem, og skinnede dejligt, men det pivblæste, og Lars havde sine betænkeligheder ved at forlade båden og ro ind til sandstranden for at bade. Efter at have ligget en times tid og spist frokost uden problemer, besluttede vi os. Peter og Millan sprang i vandet og svømmede ind, og vi to andre satte os pænt i Lale (Lelas lille jolle) og roede adstadigt ind.

Det var lækkert at få et havbad, men så tog begivenhederne fart.

Lars blev pludselig helt forkert i hovedet. ”Båden driver” råbte han, og så spurtede han ned til Lale og begyndte at ro ud, inden vi andre fik tænkt os om. 

Og ganske rigtig. Lela var med vinden på vej ind mod stranden med agterenden først trækkende ankeret efter sig. Nu skulle det gå stærkt. Peter svømmede ud til båden for at hjælpe Lars.

I fællesskab fik de startet motoren og fik sat kursen ud igen. Ankeret kom op fyldt med tang, og Millan og jeg stod tilbage på stranden og så dem sejle ud til en fortøjningsbøje. Freden var genoprettet.

Så farer lurer alle steder. Heldigvis var vi ikke gået fra båden. Det kunne jo have set kønt ud, hvis Lela allerede inden vi påbegyndte vores tur, gik på grund i den tangfyldte havbund ved Skansehage.

Med kærlig hilsen fra Lene d. 10. juli 2006

Ps. Millan klarede sig fint, og det er nok snarere solen end bådens fart gennem vandet, der får hende til at lukke øjnene. (Og hun går ikke ind til den kommende sejlads over den biscayiske bugt med helt lukkede øjne heller.)


 oprettet: 11-07-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...