Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så blev det morgen. Den sidste morgen i Lynæs. Vi var oppe, før en vis herre fik sko på. Cirkusteltet stod stadig med Ulrik som en lille overnattende puppe inden i, og alle de små telte uden om. En hel lille teltby, for folk var blevet for at vinke os ud af havnen. De fleste kom ud af deres telte, og så gik vi i gang. Cirkusteltet kom ned, borde og stole kørt væk, alt ryddet fint, brød og kærgården blev hentet hos købmanden, og Gros elkedel sat til stikket i plænen. I løbet af no time var alt fint opryddet, og et morgenbord anrettet.

TAK til alle jer, som løftede og bar, som en gammel veninde Minna altid plejer at sige. Og specielt tak til Tove og Ullak for hjælp med lån af det fine hjemmesyede telt. OG til alle jer andre som gjorde vores fest og afsked til en stor oplevelse.

 

Og så nærmede tiden sig. Vi skulle sejle!

Pyh hvor nerverne sad udenpå. De stod der alle sammen på molen. En lang stribe af elskede ansigter. Der kom bare en tyk tyk klump i halsen, og det var svært at gå rækken igennem med knus og pas på jer selv, våde øjne og bævende læber. Men som Else sagde: ”Nyd det nu. Det er jo en pragtfuld tur, I skal ud på.” Og det er det. Det er ikke sørgeligt. Det er skønt at kunne få en drøm og skabe den om til virkelighed. Det er virkelig fantastisk, og vi ER superglade …. Men det er godt nok også svært at skulle se sine kære i øjnene og sige ”Vi ses om meget længe.”

Men vi fik farvellerne overstået og kastet fortøjningerne, og alle vinkede og truttede, og vi vinkede og baskede med arme og ben og klumrede helt vildt, da vi skulle sætte sejl af bare nerver og rørelse. Men det lykkedes, og snart gik vi ud gennem løbet mod Hundested, mens Lynæs havn blev mindre og mindre.


 oprettet: 18-07-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...