Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

 

Vejret var skønt, sol all over og næsten ingen vind. I starten gik vi for sejl, men siden satte vi motoren og Olfert til. Og så skal jeg lige fortælle en lille ting til eftertanke for andre.

Den der katamaran fra Sjællands Odde til Mols. Den er altså ikke til at spøge med. Eller rettere sagt de. For de går i pendulfart hele tiden, og de trækker et vildt kølvand efter sig. Et kølvand som skaber høje krappe bølger, der bygger sig op, og pludselig kommer næsten ud af ingenting.

Vi havde den store luge åben til forkahytten for at få lidt luft igennem båden, og det var en stor fejltagelse. For pludselig kom der de her 2-meter høje bølger. Tre lige efter hinanden og SPLASH  ...væltede ind gennem lugen. Alt blev gennemblødt. Uldtæpper, hynder, et par kartoner øl, som var blevet til overs fra festen, ja selv den fine champagne fra John og Else i sin æske fik et fur. Og vandet fandt skam også vej ned til vores stuverum i dørken. Så det var rigtig hyggeligt.

Selvfølgelig kunne vi have taget noget af farten og redet bølgerne lidt mere på skrå, og selvfølgelig kunne vi have ladet lugen være lukket, men en gang imellem er man bare ikke så gennemtænkt. Og dette også til en advarsel til folk i mindre både (Jeppe). De bølger er rigtig monsteragtige, og jeg ville nødig ligge i en mindre båd og ride dem af. Så pas på, hvis nogle af jer påtænker at krydse deres rute.

Men ellers var det dejlig sejlads, og snart nærmede vi os Sejerø.

En lille ting skal også fortælles. Pludselig kom Lars op fra agerkahytten med en lille seddel, han havde fundet. ”God rejse” stod der, og så et lille glad ansigt med Jeppe ud for. Senere fandt jeg en seddel sat fast i en klemme på tørresnoren i badeværelset, og her til morgen, da jeg skulle have et par rene trusser, lå der sørme også en seddel dér. Tusind tak min dejlige søn! Og nu kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, om der mon skulle være flere, og hvilke snedige steder de så gemmer sig.

 

Vi ankom til Sejerø kl. 18.40. Havnen var totalt fyldt op, så vi lagde os udenpå som båd nr. 4 og to minutter efter kom der én udenpå os. Ret pudsigt. For det var jo Madam Blå fra Lynæs. Det viste sig, at de havde ligget på vores plads 1525 før, og skipper havde faktisk gjort turen til Grand Canaria og havde mange gode fif. De havde jo også godt set teltet og al postyret dagen før.

Der var utroligt hyggeligt i Sejerø havn. Fire af de lokale gav den med sømandsviser for banjo, orgel, guitar og harmonika. Og det var skønt at sidde i den nedgående sol og kigge rundt på de mange både, der spejlede sig i det blanke vand. Rundt omkring os lå mange både fra Lynæs. Der var Frække Frida, Momo og Smilla, og så var der både fra Frederikssund, Hundested, Kerteminde, Middelfart, Kolding, Holland, Tyskland og mange svenskere. En af de svenske både hed Millan II!

 

Og for lige at runde den der med katamaranbølgerne af, skyllede vi hele baduljen i ferskvand og riggede vores båd til som den rene klunserbåd med tæpper puder og tøj hængende overalt.

 

Tak for nu, kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 18-07-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...