Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så kom vi til Amsterdam. Vi fandt en hyggelig lille havn Sixhaven nærmest i hjertet af byen, lige over for Hovedbangården. Vi skulle bare lige ud af havnen og over en lille gammel sluse, så var vi fremme ved nogle både, som gik i fast rutefart over havnen. Det var ganske gratis, og der var et mylder af mennesker, cykler og knallerter ombord. Fietser og bromfietser er navnet for hhv. cykler og knallerter, og de myldrer rundt i gadebilledet. Amsterdam er stadig cyklernes by. Alle cykler, store og små, unge og gamle, fine damer i høje hæle, og mobilen klistret til læbestiftmunden, og gamle hippier med lange hestehaler og flagrende veste på nøgne overkroppe. I det hele taget er der mange hestehalemænd og fuldskægmænd. I en hvilken som helst jolle med den lidt ældre generation ved rorpinden sidder ofte en gut med et pragtfuld fuldgroende hvidt Onkel Anders skæg (ham fra Far til fire). Så Lars har noget at leve op til, farven er der og omfanget … ja det må vel bare komme an på lidt tid.

Amsterdam er frisindets by. Det er her, der er fri hash og fri porno. Udadtil virker det, som om tolerancen er stor over for alle slags mennesker og deres forskellige udtryksmåder. Indadtil ved jeg ikke noget om, der har jo været de grimme ting med racisme og mord på Theo Van Gogh , men når man færdes rundt i byen, virker det, som om der er plads til armsving. Der er virkelig mange forskellige ”typer” at se på. Både hippier og Goth og mennesker i alle farver og faconer og forskellige grader af af- og påklædning. Ind imellem desværre også de, der ikke kan tåle frisindet og især den fri hash og hvad deraf følger. Det skar i hjertet at se en ung mand på vores Peters alder komme vaklende med solskoldet hud i laser på ryggen, og hår og tøj som bar præg af ikke at have været vasket i meget lang tid. Fyren vaklede hen til skraldespanden og fiskede et halvtømt bæger pommes frites op. Den dags frokost.

Og så kom Maja. Sammen med Mie og Joan. De tre var på tur med telt i Amsterdam, og det passede så fint, at vi lige kunne være der i de dage også. Vi havde en rigtig hyggelig middag på Lela med gang i Cobb grillen, og Lars har fundet ud af, at man også kan bage pandekager på den, så det var stor succes. Maja blev om natten, og næste dag tog vi på kanalrundfart i gummibåden.

Og nu kommer et nyt afsnit om Holland. Nemlig hollændernes fornemmelser for vand og specielt for kanalvand. Det virker, som om de lever og ånder for deres kanaler. Små både plutter uafladeligt rundt på de små vandveje, og langs kanterne af alle kanaler ligger der tæt med husbåde. Store fine kasser og mindre fine ombyggede aflagte både, men overalt er de pyntet med blomster, hængekøjer og stolearrangementer. Og på land langs kanten ligger cafeerne tæt. Mange steder har folk rykket et par plasticstole helt frem til kajkanten og sidder her og nyder dagen og udsigten. Det skal nævnes, at vi havde 32 grader i skyggen under hele vores ophold, så det var en hed affære.

Maja, Lars og jeg sejlede på opdagelse, op og ned gennem byen og nød at kunne sidde i ro og fred og se det hele glide forbi os. En oplevelse alle skulle prøve. Det er ganske frit, alle kan gøre det, så hvis nogen af jer påtænker Amsterdam og har mulighed for at stuve en lille båd med motor med, så er det bare alle tiders.

Maja tog tilbage til campingpladsen og veninderne om aftenen, men Lars og jeg havde ikke helt fået nok af vores selvbestaltede kanalrundfart. For det kunne da være hyggeligt by night også. Vi fandt en cykellygte frem og bandt den til åren, som blev sat fint i forstavnen af gummibåden, og så drog vi glade af sted. Men ak midt ude i havnen kom Politie farende i en supergummibåd (hvad er det med os og de hurtigtgående politigummibåde? Håber ikke at det bliver en vane). Nå men vi fik skæld ud. Vi havde ikke overholdt reglerne med at holde ekstremt til styrbord og kun krydse vinkelret over. Og de kunne ikke lide vores cykellygte. Så vi vendte om, sejlede tilbage til Sixhaven og riggede vores mand-over-bord lampe til redningskransen til. DEN kunne lyse. Af sted igen. Over havnen i 90 grader og ingen Politie i sigte.

Vi havde en skøn tur. Fuld af stemning. Lysene blinkede i det mørke kanalvand, og overalt var der liv både på vandet og på kajen. Folk tøffede rundt med vinglas og brød i kurve, mageligt henslængt på puder og hynder og så på lysene og livet. Aftenen var lun og dejlig. Vi var også gennem Red Light District, hvor damerne står i deres vinduer oplyst af røde neonlys, mens et mylder af mennesker går frem og tilbage og ser på dem. En speciel oplevelse. Spændende og lidt gysende. En mærkelig verden, hvor mennesker er til salg i udstillingsvinduer.

Til slut vil jeg bare sige. Amsterdam er spændende, meget spændende. Sjov, spøjs og levende. Og så har den også en masse spændende museer, men dem er der ikke plads til at omtale her.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 02-08-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...