Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Billedet er fra havnen i Boulonge-Sur-Mer.

 

Vi lå over endnu en dag i Vlissingen og begyndte efterhånden at blive lidt utålmodige. Vejrmeldingerne blev studeret indgående, og endelig så det ud til, at der ville komme et lille (siger og skriver lille) ophold i vinden torsdag d. 3. august. Ifølge DMI´s ocean guide ville det blive helt vindstille natten til d. 3., så ville vinden fare lidt rundt (cyclonic), derefter gå i NW og så tiltage i løbet af dagen d. 3. Hen under aften ville den atter nå op på 7-8 på Beaufortskalaen (13-20 m/s). Så vi besluttede at komme af sted næste dag, og nå så langt vi kunne. Der var heldigvis flere mål, hver med ca. 10 sømil imellem.

Om natten høvlede det ned. Det var helt utroligt så meget regn, der kom. Det føltes, som lå vi lige under Niagara vandfaldet. Det trommede og buldrede og bragede på ruftaget, så vi havde problemer med at høre, hvad de sagde i Matador (selv med høretelefoner på!). Og det er jo ikke godt hvis man går glip af Grisehandlerens guldkorn eller hvad Fede skal have til middag i dag.

Næste dag så det fint ud. Regnen var holdt op. Skyerne var godt nok lidt sorte og truende, men vinden virkede rimelig. Vi iførte os al sejlertøjet med gummistøvler og hvad der hører til og sejlede ENDELIG ud af havnen i Vlissingen. Bølgerne havde langt sig i løbet af natten, og vi fik en kanontur. Vi strøg derudaf med 9 knob og medstrøm, passerede hurtigt Zeebrugge og Ostende. Foran lå så Nieuwpoort og Dunkerque, og Lars dykkede ned i kassen med flag og trak forhåbningsfuldt det franske op. ”Nu håber jeg ikke, at jeg begår hybris”, sagde han. Og desværre, det VAR for overmodigt. For et par timer efter ud for Nieuwpoort begyndte vinden pludselig at vende. Fra at være NW gik den over i W og truede med SW. ”Vi går ind´” sagde Skipper. ”Frankrig må vente. Det bliver Belgien i denne omgang”. Og DET var en klog beslutning. Da vi lagde til visitors kaj i Nieuwpoort, fik vi stukket et papir i hånden. På det stod en vejrudsigt. Warning! Strong gale 9 på Beaufort (22-25 m/s). Det var, hvad vi selv havde læst os til på Navtexen, og vi havde heller ikke andet end lige fået fortøjet båden godt og grundigt, før vinden kom. Tak skal du fik for en blæst. Det peb og hylede og flåede i alt, hvad der kunne flåes i. Selv skødeholderne, som jo ikke er helt fnuglette lå og klaprede på dækket. Men vi var i havn, og det viste sig at manden med gåpåmod også er i besiddelse af en god portion intuition for kommende vejrskift. Pyh hvor var jeg glad for, at vi ikke var derude, da det hele brød løs.

På trods af blæsevejret stred vi os op i byen og fandt både et supermarked og en fiskeforretning med FRISK FISK! Endelig, det havde vi længtes efter. Byen var belgisk, pæn og nydelig og ordentlig. Jeg kunne sagtens forestille mig Monsieur Hercules Poirot spadsere rundt i de små nydelige gader med sit pomadiserede hår og voksede overskæg, mens han glattede jakken over sit lille topmave.

Vejrudsigten sagde, at blæsevejret kun ville være kortvarigt. Næste dag ville vi få 5-6 i vind og fra NW, som vi kan lide det og GISP! 3 meter høje bølger. Det der med bølgerne var jeg ikke meget for, og selvom Skipper sagde, at det var ok, og det skulle vi også prøve, så må jeg indrømme, at jeg sov rigtig dårligt den nat.

Næste dag gik vi så ud fra Nieuwpoort. Der VAR store bølger, og der var meget vind, men vi havde vinden på tværs og foran på tværs, så det virkede ikke så slemt, og vi for af sted. Så nu har jeg også prøvet at styre i sådan et vejr, og da jeg først fandt ud af, at båden, selvom den vippede og krængede en del, faktisk lå rimeligt stabilt i vandet, ja så var det faktisk fint.

Vi passerede Dunkerque (hold op hvor var der grimt …et kæmpeområde med industri, rygende kulsorte skorstene og grimme grimme bygninger), videre forbi Calais, hvor solen pludselig dukkede frem og ankom til Boulogne-Sur-Mer kl. 19 i det fineste vejr.

Og her har vi så lige tilbragt en dag med at gå rundt i den hyggelige lille by med marked (endelig baguettes og paté), fin cathedral og gammel indre by omgivet af volde, samt en cykeltur ud ad kysten, hvor vi endte i en lille by kaldet Ambleteuse. Det var et herligt lille sted, som netop den dag havde karnevalsoptog med alt, hvad der kunne kravle og gå, inklusive hele oplandets traktorer og 2CV´er som festligt pyntede trak af sted med vogne dekoreret på forskellig fantasifuld vis. Der var smølfevognen fyldt med blå unger med hvide hatte, der var en rock vogn med vild musik, der var den lokalde jægerforening med kunstige rådyr og fasaner og meget meget andet. Jeg tror, at vi sad på havnepromenaden og så de første 20 vogne defilere forbi i gåtempo med truthorn og musik og tamburmajorer. Rigtig festligt. Og nede på stranden, som var blevet kæmpestor på grund af lavvandet (der er 6 meters forskel her), stod traktor ved traktor med bådanhængere og ventede. Først undrede det os, men da vandet igen begyndte at komme ind, fik vi forklaringen. For hver traktor med anhænger hørte en båd, og nu kom de alle susende ind på stranden. De sejlede bare lige op. Traktoren kom ned til vandkanten, trak båden op på vognen med spil og tøffede så væk fra stranden. Sikke et leben. Der var mange både og mange traktorer.

Og nu i dette moment kl. 11.30 søndag d. 6. august sidder jeg i kahytten, og vi er på vej mod Dieppe i næsten ingen vind og for motor.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 07-08-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...