Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

 Peter og Millan tager sig en lille middagslur på vej over Biscayen

 

Så kom dagen, hvor vi skulle over. Vi havde nøje fulgt vejrmeldingerne og ventet spændt. Kunne Millan komme med eller ej? Hun er nemlig blevet optaget på et studie som landskabsarkitekt og skal begynde d. 24. august. Så dér skal hun helst være hjemme. Og det tager to et halvt til tre døgn at krydse Biscayen. Men endelig kom en fin vejrudsigt. Lars checkede med DMI, og kl. 11.45 lørdag d. 19. august lagde vi ud fra Cameret sur Mer.

Her er beretning i flere tempi.

 

Ja nu sidder jeg her. Det første døgn er gået, og klokken er 8.30 morgen d.20. august. Solskyggen er skruet ned i panden, og tænderne er børstet. Vi lagde ud med 335 sømil på waypointet, og nu er vi nået en tredjedel. Vi er 214 sømil fra målet på vores gps. Vi sejler med 6.6 knob, og Mona holder kursen, som hun har gjort hele det døgn, der er forløbet, siden vi forlod Cameret sur Mer. Og 6.6 knob er fint, for vi går af sted for storsejl og krydsfok. Genoaen har vi måttet pakke væk. Mere om det senere.

Inden vi tog af sted fra Cameret sur Mer havde vi en snak med en svensk gut, Per, som sejler med sin far i en 34 fods båd med navnet Second Life. Jeg skulle være morsom og spurgte, om det var ”Second Wife”, den hed. For så vidt jeg husker, ligger der en båd i Lynæs med netop det navn. Det var det nu ikke, og både Mama og flickvennen skulle komme på visit i LaCoruna, når Biscayen var overstået. Vi aftalte med Per at kalde hinanden over vhf´en hver 4. time, og det fungerede perfekt. Vi talte lidt om, hvordan sejladsen skred frem og vigtigst, hvilken position vi lå på. Meget betryggende, når man ligger der midt på det store hav og ikke kan se en eneste båd på hele den store flade, så at vide, at der er en i nærheden, der ved præcis, hvor man var på et givent tidspunkt.

De første 7-8 timer af sejladsen gik fint, selv om stakkels Millan døjede bravt med søsyge. På trods af søsygepiller havde hendes ellers så brune kulør ændret sig til en bleg gullig afglans, og der kom ikke et ord fra hende i mange timer, mens hun koncentrerede sig om at kæmpe imod. Lars og jeg så på hinanden. Begge tænkte vi på, hvor slemt det ville være, hvis det fortsatte på den måde, for der er bare ikke ret meget, man kan gøre for at hjælpe, og vi havde det rigtig dårligt ved at se, hvor skidt hun havde det. Men så, lige efter skipperlabskovsen, hvor Lars var gået ned for at hvile sig lidt, kom der dramatik på, og Millan blev kureret mirakuløst.

For pludselig kom genoaen dejsende ned. Faldet var knækket. Det er et stort sejl på 55 kvadratmeter, men heldigvis var det tøjret i skøderne og i rulleforstaget, og det blev holdt inde af kravlegården, så det hele havnede på dækket kun med en smule hængende ud over søgelænderet. Lars kom op i ekspresfart, og han og Peter gik på dækket forsvarligt tøjret i livlinerne og fik det bjærget stille og roligt. Og så op med forlugen og ned med kalorius i forkahytten. Det fyldte hele kahytten op, men da vi ikke bruger den, når vi sejler langt, var det ok. Heldigvis havde vi krydsfokken stående parat, og den kom nu op, og 5-10 minutter efter var roen genoprettet, og båden atter i fart. Under hele operationen styrede Mona suverænt og holdt kursen. Hele situationen blev klaret ret flot, synes vi, selvom Lars og jeg godt nok var glade for, at det ikke skete om natten, og at det skete, mens vi havde Peter om bord. Han gik flot ind og havde styr på at gøre de rigtige ting stille og roligt. Men vi fatter ikke en snus af, hvordan en helt ny wire pludselig kan slides midt over på den måde.

Og så til kuren mod søsygen. For det var jo ikke genoaens fald, der kurerede, nej tvært imod, efter at roen var faldet på, fik stakkels Millan en rigtig kaste-op-tur, og så skete det … Pludselig lød råbet DELFINER, og hen mod os kom en flok delfiner 20-30 stykker susende og springende. De svømmede langs med båden og sprang ud af vandet på flotteste måde. Vi blev totalt fjantede. Millan fik i en fart stillet spanden fra sig og deltog i den almindelig henrykkelse med flagrende kameraer og høje lydte beundringsråb. Glemt var alt om søsyge og opkastninger. Så det med delfiner og deres helbredende virkning… det vil vi gerne sige god for.

Lige nu sover de alle tre. Jeg er den eneste, der er vågen. Jeg har siddet her siden kl. 5.30 og har set stjernehimlen langsomt vige for til sidst at give plads for en stor rød solskive. Jeg håber på endnu et godt døgn.

 

Senere.

Så blev det morgen, og båden vågnede. Først kom Peter, så Millan der har sovet 12 timer i træk og til sidst Lars, der ikke havde sovet hele natten og trængte til nogle timer i træk.

Vi sover i tre slingrekøjer, som man kalder det. Under hynderne i de to sofaer samt halvdelen af agterkøjen er der et sejldugsstykke i sengens længde, som kan trækkes frem og op. I den ende der bukker om hynden på sengens yderkant, er der en løbegang, hvor man stikker et kraftigt aluminiumsrør ind. Røret gøres så fast i nogle holdere på væggen i hver ende af sofaen (i agterkøjen bindes det op med snore). På den måde får man en ekstra side i køjen, som en slags vugge, så man ikke kan falde ud. Her sover man fint.

Dagen er gået noget mindre dramatisk, men Millan har stadig held med hvaldyrene, for pludselig fik hun øje på en stor kaskelot. Længere end vores båd. Hvalen lå ca. 20 meter fra båden og kom op to gange. Imponerende! Og vi så et par meget store delfiner springe helt ud af vandet et stykke væk. Og et par klumpfisk fik vi også øje på. De lå i overfladen med deres små fjollede finner og plaskede rundt. En underlig fisk, som Gnags synger.

 

Resten af turen gik fint. Anden nat tog vi skiftende vagter. Lars fra 22-01. Peter og Millan fra 01-04 og jeg fra 04-07. Fint og afslappet. Mona styrede, og vinden løjede. Og til allersidst, måske de sidste 6 timer fik vi kraftig vind fra nord, som nærmest blæste os ind til La Coruna.

Biscayen var klaret. På 58 timer. Vores første større sejlads. HURRA!

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 25-08-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...