Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Billedet kræver en forklaring ... prøv at se nederst i teksten og se om du kender den.

Så sejlede vi fra storbyen La Coruña til Cameriñas. En fredelig motorsejlads for let modvind. Pæne dønninger, så det der med Sudoku under sejladsen var ikke rigtig muligt. Lidt for megen oprør i maven. Men dejlig tur og fin ankomst til Cameriñas kl. 19.50 efter ni timers sejlads.

Lidt senere på aftenen kom Tulle fra Rødvig med Brian, Karen-Marie samt Rikke (13) og Casper (15) og Andrea fra Århus med lille Andrea 2 år og far og mor.

Det var en skøn aften, og vi lagde os for svaj (for anker) lidt uden for byen. Pragtfuldt at ligge der og vugge og se ind på byen med al dens lys langs med havnefronten og op ad bakkedragene bagtil. Utroligt stemningsfuldt. Og så slipper vi for at betale havnepenge. Havnepengene er jo vores husleje i dette år, og de kan snildt komme op på et par hundrede kroner pr. nat. Så vi sparer, hvor vi kan, og hvor det er muligt. Det er først hernede i Nordspanien, at det rigtigt har kunnet lade sig gøre at ligge trygt for anker på grund af den meget stor tidevandsforskel. Her er der kun tre meter.

Dagen efter tog vi på ekspedition op ad Rio Grande. Et imponerende navn til en meget fredelig flod, som snoede sig ind i landet til en lille by. Vi fik motoren på vores dejlige gummibåd (det er virkelig en fin båd, vi der har fået Henrik!) og tøffede derudad. Det var pænt lavvande, og det var en udfordring i sig selv, for det gjaldt om at finde flodens løb, hvor den var dybest. Så vi sejlede langsomt fremad med Lars´ hånd konstant på vagt som kontravægt til at vippe motoren op, når det blev for lavt. Det lykkedes at snige os ind over det til tider meget lave vand, og vi nød turen i fulde drag. Det er bare helt specielt at sejle ind over et område ved lavvande. Flodbunden ligger frit i store områder, og folk trisser rundt på det lave og graver i bunden. Måske er det sandorm, de graver efter. Det er skægt at se, hvor langt der pludselig er ind til bredden, hvor jollerne ligger helt frit som strandede småfisk, fortøjet i lange reb, der ligger i pæne lige rækker ind til en fortøjning på land. Og så var det rigtig sjovt at se multerne. Dette er multeland. De svømmer i store stimer, og de holder sammen efter størrelse. Der er stimer med små, større og store multer. De ligger alle på samme måde med munden lige i overfladen og skummer, hvad der ligger af tang, vandplanter m.m. De er utroligt sky og reagerer som en stæreflok, når man nærmer sig. Vupti er alle væk i én og samme bevægelse. Vi blev helt fjollede, da vi så alle de multer, og så dem allerede for vor indre øje sprælle i gryden eller på panden. Vi gjorde nogle forsøg i La Coruña, hvor de også gik i stimer i havnen, men uden held. Lars lavede endda et ”Filippinerspyd”, en anordning, han engang så på et containerskib, hvor den filippinske besætning stod og stangede multer med nogle specielle spyd bestående af skarpe, spidse, tynde metalstænger bundet i en slags vifte til en lang stang. Lars havde fundet en rist fra et køleskab, skrællet plasticen af og savet stængerne fri, så de fik en skarp kant. Og så bundet hele herligheden til stammen fra et ungt eukalyptustræ, som han havde fældet på en af vores ture ind i landet. Desværre virkede det ikke. Stængerne var for tynde og bløde, så de kom bare bøjede op med en masse multeskæl på. Men … jægere giver ikke op så let. Vincas net kom i brug, og inde ved havnen tog Peter tre hug med nettet, og vupti tre multer i spanden og senere i gryden.

Nå men det var vist et lille sidespring. Vi sejlede op ad vores fine Rio Grande helt mutters alene og kom forbi små sovende byer. Det var midt på dagen, og der er Spanien totalt uddød.

For resten var det slemt at se, hvor megen skade landet har taget af de store brande, der har været her i området. Hele vejen, da vi sejlede langs kysten, havde vi kunnet se hele bjergsider og store skovområder, som var totalt udbrændte, og her op ad floden kom vi pludselig tæt på. Flere steder havde ilden ædt sig helt ned til husene, så marker og træer var helt udbrændte eller visnet til en krøllet hvidlig pragt. Mange steder skinnede den sortbrændte jord igennem, og vi undrede os over, hvordan det dog har været muligt for de lokale brandmænd at holde ilden væk fra husene. Det har været rigtig slemt. Men nu har det været dårligt og fugtigt vejr i et stykke tid, så man må håbe, at det ikke opstår igen.

Vi endte vores gummibådsudflugt ved en lille by, hvor en bro spærrede for videre fremfærd. Jeg blev på vagt ved båden, og Peter og Lars gik op i byen på jagt efter en is. Klokken var 14, så udsigterne var ikke gunstige i dette siestaland, men det kan ikke afskrække en ægte isnæse. Efter en længere vandring spottede Peter en åben dør. Derinde sad en gammelfar, og en kone stod ved siden af og skar kød ud i et rum, der viste sig at være en kombineret slagterbutik og dagligstue. OG sørme …  der var også en lille fryser med en kasse med jordbærisvafler. Så far og søn kom glædesstrålende tilbage med fangsten, som blev nydt efter alle kunsten regler ved flodbredden.

Så sejlede vi hjemad igen. Nu var højvandet kommet, og floden var blevet bred. Helt anderledes. På vej hjem mødte vi både Andreas og Tulles besætning i hver deres gummibåd. 

Og en ting som jeg vil sende hjem og spørge om, der er nogen der ved. På der vedlagte billede er en bygning. Vi har set en sådan mange steder og har undret os over, hvad det kan være. Disse huse findes i mange størrelser og mange steder. Der er ofte lidt afstand mellem stenene, så der kan komme luft igennem, og bygningen står altid hævet fra grunden på høje stolper. Ofte prydet med kors. Vi har flere bud: en slags kirkegårdshus? Et skinketørrested? Et fadebur? Er der nogen derude (Nulle måske?), som ved noget, så giv lige en lille mail. Vores spanske er nemlig slet ikke kvalificeret til at stille så indviklede spørgsmål og slet ikke til at forstå svaret.

Med kærlig hilsen fra Lene

 

 


 oprettet: 31-08-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...