Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Billedet er selvfølgelig ... Cabo Finisterre

Vi sejlede fra Cameriñas kl. 11 og begav os mod Cabo Finisterre. Vi var ret spændte på at runde dette kap. For under hele vores tur sydover havde vi gang på gang læst ordene ”gale warning” for Cabo Finisterre. Men nu var vejret yderst fredeligt. Næsten ingen vind, og den, der var, kom som sædvanlig lige forfra. Så vi gik af sted for motor og Olfert. Men vinden var også så ringe, at den ikke kunne blæse tåge og havgus væk, og det fik vi i rigelige mål. Så fik Peter også prøvet sejlads i tåge. Den bølgede frem og tilbage, og af og til, når den lettede lidt, kunne vi se det underste af den klippefulde kyst, vi passerede forbi. Toppene fortabte sig i et hvidt intet. En gang imellem kunne vi se langt og fik øje på både foran os, og når tågen så pakkede os ind igen, var det lidt spændende at se, hvornår vi passerede dem. Heldigvis har vi vores radar, og Lars stod troligt nede og holdt øje. For de mindre både kan vi først se en halv sømil inden. For ikke at tale om de helt små joller. Dem kan vi ikke se på radaren. Så jeg stod med blikket stift rettet fremad for at kunne råbe op, hvis noget pludselig kom ud af den hvidgrå verden, og Peter kunne så reagere ved roret. Det var spændende! Tre gange fortalte Lars, at nu var der båd i sigte på radaren enten styrbord eller bagbord for os, og vi anstrengte vores øjne for at trænge igennem tågen. Peter truttede i tågehornet, for hvis de nu ikke havde radar om bord ... Og så pludselig, ganske tæt på kom en sejlbåd eller en lille fiskerbåd sejlende lydløst ud af de bølgende hvide skyer. Det så fuldstændig ud, som om de sejlede i luften, for vi kunne ikke se vandet, kun de mørke konturer af båden. Rigtig spændende og fantastisk.

Men vi havde jo lidt bekymring, for kom vi så overhovedet til at se Cabo Finisterre? Vores bekymring blev heldigvis gjort til skamme. Netop da vi nåede frem til kappet, skiltes skyerne, og vinden kom og blæste kappet helt frit for os. Der lå den imponerende klippe med sit forblæste fyrtårn på toppen. Vi rundede og gik så ind til Corcubíon, hvor vi kl. 16.20 lagde os for svaj. Resten af dagen var himlen skyfri og blå. Dejlig dag.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 31-08-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...