Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Fra Corcubion sejlede vi videre ned til Ria Arousa, hvor vi skulle finde et sted, hvor Peter kunne komme hjem på den bedst mulige måde. Han havde bestilt fly fra Santiago de Compostela til Madrid og derfra til København, så vi skulle finde en by med en forbindelse til Santiago de Compostela. Vi fandt Santa Uxia. Her gik en bus ind til Santiago.

Det var med vemod, at vi forberedte os på at skulle vinke farvel. Vi gik ud og fandt et lokalt spisested med en fin pulpo-ret (blæksprutte) til os og entrecote til Peter aftenen før. Og den sidste dag var vi ved stranden og lidt på indkøb. Kl. 19 tog vi så gummibåden ind til havnen og fulgte Peter op til busterminalen. Det er en speciel fornemmelse at skulle sige farvel for så lang tid. Vi prøvede det jo allerede ved afrejsen d. 16. juli, og her stod vi så igen. For vi kommer jo nok ikke til at se Peter, før vi igen runder pynten ved Lynæs. Vores sejlplan og hans studieforløb passer slet ikke sammen. Det er mærkeligt at tænke på, at han skal gå et helt år til på RUC og er færdig med sin basisuddannelse, før vi ser ham igen. Og Maja når at blive læge og rejse på turnus i halvandet år til Nuuk, og Jeppe er næsten uddannet brandmand. Alt sammen mens vi er ude at føjte. Men … det er jo det, vi har valgt, og det er også det, vi vil. Heldigvis ser vi da også nogle af familien og vennerne undervejs.

Men nu var det Peter, vi sagde farvel til. Det har været nogle dejlige dage, vi har haft sammen både med ham og Millan og med Peter alene. Rigtig fint! Og det er en dejlig fornemmelse at komme tæt på hinanden, som man jo kommer, når man sejler af sted i en båd som vores. Både han og Millan har været så søde at have ombord, og vi har haft en masse skæg både med piratbridge, navneleg, 20 spørgsmål til professoren og med trivial persuit. For ikke at tale om flotte sejladser, makrelfiskeri og den helt uforglemmelige tur over Biscayen. Dejligt at kunne tænke tilbage på.

Så vi vinkede og vinkede og så efter den grønne Arriva bus, til den ikke var i syne mere, tog så hinanden i hånden og gik op på vores ”stamcafé” med al dens liv og hopla, bestilte en øl og sad og sundende os, før vi gik tilbage til gummibåden og sejlede ud til vores stille Lela i nattens bløde mørke under de mange stjerner.

Med kærlig hilsen fra Lene

 

 

 

 


 oprettet: 06-09-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...