Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Vi anede ikke, hvad vi sejlede ind til og blev meget positivt overrasket. Viana do Castelo er en dejlig by. En rigtig by (ikke kun turistby) med masser af mennesker, små smalle gader, et mylder af børn og skyggefulde parker med diskret bænke, hvor kæresteparrene kan putte sig lidt væk. Aldrig har jeg på så kort tid set så mange unge par i kærlig omfavnelse. Det må være sådan, man mødes som forelsket par her i byen, og selvom befolkningen er troende katolikker, så er det åbenbart ok med de unges ind imellem ret hede favntag.

Højt hævet over byen knejser en stor kirke. Den ligger og lokker til en travetur, og vi lod os lokke. Der var en trappe med over 600 trin derop, men sikke en udsigt vi så blev belønnet med! Vi kunne se langt ned ad kysten mod Porto med de mange bugter med hvide sandstrande, og hele byen lå der udstrakt for os. Det der med de 600 og et eller andet trin, var ikke noget, vi selv talte os frem til. Det fik vi at vide af en englænder, som lå i marinaen, da vi ankom. Han og konen havde foreløbig været 1 år undervejs fra England i deres lille katamaran. Et helt år havde været om at sejle hertil, og nu ville de til Algarve for at overvintre, før de skulle fortsætte til Middelhavet næste forår. Jo der er mange måder at sejle på. Jeg fortalte jo så, at vi havde været undervejs i 2 måneder (sikke et hastværk).

Og så var vi så heldige, at der var festival i byen. Folkedanserfestival. Super! Vi fik et program på turistkontoret og drog glade af sted den første aften, hvor herlighederne begyndte kl. 22.

Det var dansere fra Finland, Slovakiet, Portugal og Colombia, der stod på programmet denne aften, og jeg må nok sige, at der var forskel på folkedansene og folkedanserne i de forskellige lande.

Det foregik på et stort åbent torv, hvor der var bygget en stor scene op, og folk sad og stod over alt. Torvet var illumineret med tusindvis af pærer omkring alle vinduer og åbne altaner på de statelige bygninger i gammel kolonistil. Aftenen var dejlig lun, og publikum lokalt og veloplagt.

Først kom finnerne. En gruppe på ca. 20 alvorlige, vadmelsklædte herrer og damer med hatte og veste og tørklæder og forklæder og sorte fornuftige sko. Gennemsnitsalderen har nok været ca. 75 år. Det var måske ikke helt i overensstemmelse med det sydlandske temperament og temperatur, men de finske dansere gjorde det fint med deres pulpurri (tror jeg nok det hed …en slags komme-på-visit dans). Eller … det var måske ikke så meget dans, snarere en gåen rundt, men folk klappede gavmildt, da den ældste danser på 85 år blev præsenteret, og som der blev sagt: ”Man er aldrig for gammel til at danse, man bliver først gammel, når man holder op med at danse.” Stor jubel fra publikum!

Og så tog det ellers fart. Efter finnerne kom slovakkerne. En flok purunge mænd og kvinder med støvletramp og kosakdans og høje råb. Underholdende og meget dygtigt. Så kom det lokale islæt, smukke portugisere og portugiserinder i flotte dragter med guldbroderier og vide nederdele, der rigtig kunne svinge, når der blev taget fat. Og så havde de et stort kor og musikanter med, hvor den yngste tappert prøvede at holde harmonikaen fri af gulvet. Han var vel en otte år.

Til slut kom så colombianerne. Wauw! Det var en trup af utroligt smukke og velskabte unge mennesker iklædt lidt blonder og leopardskind og ellers den lækreste brune hud. De kunne bare vride og vende og vrikke og springe og danse, så øjnene var ved at trille ud på tilskuerne. BRAVO blev der råbt, og det var fortjent. Sikke et show!

Næste dag var der så atter gang i den, men på en mere folkelig måde. Nu var danserne nede blandt folk og gik rundt og optrådte skiftevis i mindre grupper. Vi var helt bjergtaget af portugisernes dans og sang, og kameraet blev flittigt brugt. Lars havde især set sig varm på en smuk og smilende portugiserinde i højrød guldbroderet kjole og … pludselig skiftede scenen. Fra at være opvisning blev publikum nu involveret, der blev budt op til dans, og Lars, som på en eller anden måde altid kommer i skudlinjen, det gælder både Crazy Christmas Cabaret, Cirkus Nemo og nu også folkedanserfestival i Portugal, blev budt op af, ja hvem tror I? netop den underskønne portugiserinde!! Og det skal siges til Lars´ ros, han kastede sig tappert og dødsforagtende ud i dansen. Armene højt hævet, mærkværdige drejninger med kroppen og finurlige små trin, som ikke helt kunne gøre sig i teva-sandaler. Lars holdt ud og vred sig rundt til stor fornøjelse for de mange lokale og for mig, som selvfølgelig knipsede helt vildt løs med kameraet. Af hensyn til Skippers forfængelighed vil jeg dog kun bringe et foto af den underskønne portugiserinde!

Efter udskejelserne tog vi så hjem til båden og marinaen og slappede af, og om eftermiddagen stævnede så vores fire danske følgebåde ind i havnen. Smadderhyggeligt. Og så kunne vi jo fortælle alt (næsten) om, hvad man skulle foretage sig i Viana do Castelo.

Om aftenen var vi igen på torvet, denne gang fik vi siddeplads sammen med et portugisisk ægtepar, som var meget søde og venlige, og vi førte en særdeles hakkende konversation på dansk-fransk og portugisk-fransk. For fransk var det eneste sprog vi havde til fælles. Vi var lige dårlige til det, så det gik fint. Denne aften var det belgiere, baskere, portugisere (dog var den skønne ikke med) og cubanere. Igen en fin oplevelse, selvom både belgiere og baskere var meget militæragtige med sværd og stokke og cubanerne lige vel poppede i lyserødt og lyseblåt (også mændene).

Da vi kom hjem fra folkedansen, var klokken blevet halv et om natten, og så skal jeg lige love for, at der var gang i marinaen. Lige omkring havnebassinet lå tre etablissementer, det ene mere larmende end det andet, og jeg tror, at de konkurrerede om, hvem der kunne spille højest. Den sidste musik slukkede kl. 8 morgen! En lidt urolig nat, men at portugiserne er til fest og farver, det er der vist ingen tvivl om.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 11-09-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...