Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Indsejlingen til Porto er via en flod, som ved lavvande kan blive meget lav, og ifølge Reeds Nautical Almanac kan der være sandbanker, som flytter lidt rundt, og derfor kan man ikke stole helt på kortene. Samtidig er den eneste måde, man kan fortøje på, op ad en gammel høj stenmole med store gamle metalringe i og kun to smalle metalstiger til at komme op på kajen. Lidt som i Nyhavn. Problemet er bare, at her er der tre meter tidevand! Så vi fulgte vores bibel (altså Reeds) og gik ind i Leixoes, som er en marina tæt ved. Herfra går der bus ind til centrum af Porto.

Vi tog så bussen ind. 45 minutters sightseeing gennem Portos forstæder for så at ende i centrum. Porto er en stor gammel by med et stort historisk område, det vil sige den gamle by. Det var virkelig sjovt at gå i de meget smalle gader med høje huse ludende ind over med deres mange støbejernsaltaner og blomsterkasser. Husene er slidte, og i ”Turen går til Lissabon” har vi læst, at Portugal har den laveste middelindkomst pr. indbygger i Europa, og det kan man godt se. Hvor Spanien er kommet med i udviklingen i liga med Irland, så er Portugal ikke nået så langt endnu. Der var mange forladte store huse med tomme vinduesrammer eller ituslåede ruder, sammenskredne tage og afskallede mure. Huse som engang har været statelige men nu bare henlå og smuldrede væk. Men byen fremstod malerisk og levende, og især ved havnen kunne man nemt forestille sig at være tilbage i tiden, da de mange små træbåde med deres tønder af portvin futtede op og ned ad floden, og livet levedes i de høje smalle huse i mange farver med vasketøjet blafrende fra altanerne og madammerne hængende i vinduerne. Sådan var det nemlig stadig, og selv de gamle både lå malerisk fortøjet. Nu til udstilling og minde om en anden tid, men det virkede. Og nogle af de gamle smukke pakhuse i rødlige mursten med mørkerøde tegltage kravlede stadig op ad de stejle skrænter ved flodens sider.

For i Porto er der jo portvin. Det er her, de alle ligger, de store portvins producenter. Der er Sandeman, Burmester, Croft, Calem og mange flere. De ligger på stribe langs med flodens sydlige del, og det var bare at gå i gang med guidede rundture og smagsprøver. Vi tog den første, som viste sig at være Calem og gik ind og fik en guidet tur og rundvisning af deres kælder, hvor den største egetræstønde rummede .. hold nu fast … 70.000 liter portvin! Og her er så lidt om, hvad vi lærte: Der er den lyse portvin White and Dry. Den kaldes Branco og skal opbevares og drikkes kold. Den er ikke lagret på fade. Så er der Ruby: Det er en ung portvin 2-3 år gammel. Tawnies er blandet af forskellige portvine, så man altid kan garantere en køber, at han får den samme vin. Tawnies er lagret 10, 20, 30 eller 40 år på egefade. En Colheita er en helt speciel god årgang. Den er aldrig blandet. Den er filtreret, når den kommer på flaske, så den lagrer ikke videre i flasken. Regnes for nogle af de bedste portvine. Vintage er også fra specielt gode årgange, som afgøres af et portvinsinstitut. Nogle år er vintageår. En vintage er ikke filtreret, når den kommer på flaske. Den lagrer derfor videre i flasken. Vintage er således den eneste, som bliver bedre med årene, hvis man gemmer den på flaske. En vintage portvin er besværlig (hvis man kan sige det sådan). Den skal altid opbevares liggende, så proppen vedbliver at være fugtig (ligesom vin) og ikke kan slippe ilt ind. 24 timer inden den skal drikkes, skal flasken sættes på højkant, så bundfaldet, som jo ikke er filtreret væk, kan falde ned. Den skal åbnes to-tre timer, inden den skænkes, og den skal filtreres, når man når det sidste. Og så skal den drikkes inden for en uge, da den ellers bliver dårligere. Late Bottled Vintage (LBV) er en vintage, som er filtreret og kommet på flaske. Det vil sige, at den ikke lagrer videre i flasken. Alle portvine med undtagelse af Vintage kan holde sig 6-8 måneder efter åbning.

 

Ja så blev vi så kloge, og så gik vi hjem og så på den flaske gammel portvin, vi har haft med fra Danmark skjult under dørken for at fejre, at nu var vi kommet til Portugal. Det var sørme en vintage! En årgang 1985 Burmester vintage. Hold da op! Pludselig så vi på flasken med nye og anderledes ærbødige øjne. Men ups, den havde jo allerede været åbnet i flere dage, og det der med ikke at blive rystet, og bundfaldet der langsomt skal dale ned, kan der jo ikke rigtig være tale om i en lille båd der gynger. Gyngeriet kunne vi ikke gøre noget ved, men det første med, at den skulle drikkes inden for en uge, var der råd for. Lousill og Sirena med besætning var nemlig ankommet til havnen, mens vi havde været i byen, så vi tog flasken varsomt under armen og gik over og delte vores nye viden og de fine dråber med dem.

 

Og så en lille krølle på Lars` oplevelser ud i dansens verden. Da vi havde sat os et lille snedigt sted ved Portos flodbred og bestilt en lækker omgang grillede sardiner, lød der pludselig en røst fra bordet bag ved. ”Oh there`s the dancer!”

Det var såmænd et ældre ægtepar fra det gode skib Santé af England. Vi har set dem i flere havne, og de havde altså også ligget i Viana do Castelo … OG de havde også været på torvet den formiddag, hvor I ved nok … ”I have it here,” sagde manden og klappede kærligt på videoapparatet. ”Do you wanna see?” Og da han så Lars´ blik, ændrede han sin udtalelse med et finurligt smil ”Oh maybe not? How much do you wanna pay?” Underforstået for IKKE at få den vist.

Det fik vi et godt grin over, men det kunne da måske være meget sjovt at se den engang, og hvem ved, måske støder vi ind i Santé i en af de næste havne og får chancen.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 15-09-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...