Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Tredjedagen tog vi så til Obidos, som blev nævnt som ”en af ting som må ses” i ”Turen går til Lissabon”. Her var også en borgmur i lidt fredeligere format om en yndig lille

by. Yndig er ikke et ord, jeg benytter mig af særlig tit, men det passede præcist på denne lille by med smukke hvidmalede huse pyntet op med stærkt blå og okkegule kanter og blå vinduesrammer, og overalt et blomsterflor, som helt tog vejret fra en. Der var virkelig pang! på farverne, når den knaldrødlilla bourgainvilla kastede sin regn af blomster ned over en blændende kridhvid mur og lagde sig til rette langs med de blåviolette vinduesrammer. Et smukt lille torv havde den også, hvor fire store platantræer bredte deres gamle smukt plettede grene ud over os med kærkommen skygge, og en lille café serverede is i glas og friskpresset appelsinsinsaft.

Dejligt dejligt.

På vejen hjemover fik vi forvildet os ind over en lille vej. Den førte ind i en by, som ikke var for turister. De mindste smalleste veje snoede sig op og op, mens Lars behændigt manøvrerede den lille bil uden om nærgående husmure og fremstrittende trappesten. Vi kunne faktisk ikke rigtig finde plads til at vende, så vi fortsatte ud gennem byen og ud på en vej, som blev mere og mere til grus. Vi endte langt ude, hvor vi lige så godt kunne fortsætte som vende om, og til sidst havnede vi i en grusgrav, som heldigvis havde en lille afstikker ud til en større vej. Peter Plys gjorde det igen. En skæg tur, som blev allersjovest, da den viste sig at ende godt. Pyha!


 oprettet: 21-10-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...