Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så var vi turister på Madeira en hel uge. D. 4. oktober vågnede jeg op til fødselsdagssang og fik en fin fødselsdagskage serveret på køjen. To hårdtristede toastbrød lagt sammen om syltetøj og banan og garneret med flødeskum fra dåse. Og så var der tre fødselsdagslys og dannebrogsflag i!! Vi havde jo ikke haft mulighed for de store indkøb, da vi tog af sted fra Porto Santo efter en pludselig indskydelse og først ankom til Funchal ud på aftenen, så Lars havde været kreativ. Det blev en pragtfuld fødselsdags- og 15 års bryllupsdagsmorgen i havnen, byens hjerte, med udsigt til husene med de røde tage, der kravler op ad bjergene til tre sider og de høje barske toppe oven over ligeledes pyntet med hvide flødeskumsskyer. Om dagen var vi lige rundt for at gense byen, og om aftenen var vi på ”vores” restaurant og fik en herlig middag. Grillede muslinger og reje/blækspruttespyd til mig samt muslinger i hvidløg og espada med banan til Lars. Og dertil en liflig, kølig og frisk Vinho Verde. En dejlig aften med en herlig tjener, en rigtig røver, der viste sig at kunne tale dansk, foruden svensk, tysk, engelsk og garanteret også en masse andre sprog. Han var lidt af et sproggeni og tydeligt stolt af det og nød at kunne vise os sin kunnen. Og vi var et taknemmeligt publikum, glade og fjantede.

Resten af ugen på denne herlige ø, kørte vi dels rundt i en bil, som vi havde lejet sammen med Lars og Anette fra Pinocchio, som lå uden på os i havnen i Funchal og tog dels rundt med bus og gik ture, hvor vi kom frem. Madeira har et velfungerende busnet, og selve busturen er en oplevelse værd. Et lille tip til SAS: savner man egnede emner til piloter, så kom til Madeira og se på buschaufførerne. Det er helt utroligt, som de på milimeterafstand af husmure, andre biler og svimlende afgrunde kan manøvre det store køretøj let, hurtigt og elegant uden at få den mindste dråbe sved på panden. Jeg synes ellers ikke, at jeg er pivet, men engang imellem undslap der mig et lille hyl, når vi var for tæt på enten en modkørende bil eller fik et kig direkte ned ad en stejl bjergside.

Det var 4. gang for mig og 3. gang for Lars, at vi var på Madeira og tro det eller lad være, øen er stadig lige dejlig at besøge. Vi har set mange smukke steder, synes vi selv, Grønland, Seattle, Svalbard, Tasmanien, Thailand, USA med dets nationalparker, og her kan Madeira sagtens være med. Den er bare så flot. Langt derude i det store Atlanterhav ligger den med sine høje bjerge, dybe dale og utroligt frugtbare og frodige grønhed. Blomsterøen bliver den kaldt, og det er ikke overdrevet, når jeg siger, at der er blomster overalt. Fantastiske smukke blomster selv her i oktober. Man går rundt og ser på stueplanterne fra vindueskarmen derhjemme i deres naturlige omgivelser og naturlige størrelse, hvilket er meget større forstås. Begonier, bourgainvilla, fuchsia og imponerende slyngplanter med de mest lysende blå blomster vælter som vandfald ned ad mure, og alle veje er kantet med hortensiaer eller blå og hvide agapantusser. Madeiraboerne må være meget glade for blomster, for overalt bugner haver, altaner, vinduesrammer og vinoverdækkede terrasser af blomster i krukker, potter eller bare stukket i jorden. Her er vand nok, fordi man i 1700 tallet ved hjælp af slaver og straffefanger byggede et sindrigt system af levadaer (over 1000 km), kunstige kanaler eller vandledninger, som fører vandet fra bjergene ned til byerne. Hele dette net af levadaer udgør nu et attraktivt stisystem på øen. Man kan nemlig gå ved siden af dem, og det er ofte betagende vandreture, hvor man får de mest utrolige kig af bjergsider og dale med små byer dybt nede, eller kommer på vandretur i de lavere strøg gennem frodige dale oversået med terrasser med dyrkede jordstykker (majs, salat, kål, vin, banan m.m.). Hvis jeg skulle komme med en visuel sammenligning, så vil jeg sige, at øen mest af alt minder mig om billeder, jeg har set fra Peru. Selv den strikkede tophue med øreklapper er en permanent genstand på de fleste gamle bønders hoveder!

Så hvis du ikke har været der og ellers kan lide storslået natur, så skynd dig. Madeira er helt sikkert et besøg værd.

Vi var alle de ”gode” steder. Vi kørte i bil til Pico Areiro, som ligger i 1900 meters højde, hvor man ofte kommer op over skyerne og føler sig som i en flyvemaskine. Vi var ved Cabo Girao, hvor man får et lodret kig 680 meter ned ad en bjergside. Vi tog bus til Curral das Freiras (Nonnernes dal) sammen med Per og Sven fra Second Life og gik de sidste 3-400 meter ad en lille sti, der snoede sig ned langs bjergsiden. Vi kørte op på den store højslette Paul da Serra og gik en levadatur til de 25 Fontes (kilder). Vi tog en levadatur i ”lavlandet” ved Camacho og havde gang i lommelygten gennem flere små tunneler. Og vi var i Den botaniske Have.

Samtidig fik vi også dyrket vores sociale netværk. Vi var til middag på Pinocchio sammen med en sød ung fyr Marc fra Belgien, som sejler alene (så længe det varer). Han har nemlig mødt en amerikansk pige og sejlede mod de kanariske øer for at møde hende efter at have ligget i Funchal i 14 dage. Vi havde turen med Far og søn, Sven og Per, som vi hele tiden mødes med i forskellige havne, og vi havde Marianne og Kai Holger fra Nabob samt Birgitte og Erik fra Nordstjernen til middag hjemme hos os på Lela. De havde endda husket min fødselsdag og havde en gave med!!!

Da vi gik hjem fra Pingo Doce (fin supermarkedskæde i Portugal) med alle vores indkøb i plasticposer, talte vi om hvor dejligt det var at gå her på Madeira og have købt ind til en lækker vennemiddag i vores eget hjem. Hvor heldig kan man være?!

Og så var der WiFi på havnen. Åbent internet, hvor vi kunne sidde i vores eget cockpit og ”være på”, så pc´en glødede den uge med gratis telefonsamtaler til hele familien og vennerne med over Voipbuster programmet, og hotmailen blev studeret grundigt.

Det blev en dejlig uge, og så meldte vejrudsigten kommende sydlige vinde, det vil sige modvind for os mod De kanariske Øer, så vi lod fortøjningerne gå og tøffede ud af havnen i Funchal torsdag d. 12. oktober med et par døgns sejlads foran os til la Graciosa, hvor vi i samråd med Nabob og Nordstjernen havde besluttet os at sejle til.

Vi fik dog lige tid til at lave et molemaleri (se billedet). Så kommer du til Madeira, så gå ned til havnen og gå en tur langs indermolen og se på alle malerierne fra de forskellige både, der har lagt til der i tidernes løb. OG fjerde lygtepæl henne er så vores.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 20-10-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...