Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så flyttede vi ind på 1. sal på værftet i Marina Rubicon ved Playa Blanca på Lanzarotes sydspids. Herlig ”penthouse” lejlighed med indlagte gadelygter i cockpithøjde og udsigt til Fuerteventuras fabelagtige silhuet med store og små vulkaner og glimtende lys fra småbyer om natten.

Vi har længe været urolige over Lelas ror. Det har haft noget ”slup” med dertilhørende banken, siden vi købte båden, men vi syntes, at det var blevet værre, og med udsigt til en lang tur, hvor der ikke er nogle værfter på ”vand”vejen, turde vi ikke andet end lade værftet her i Marina Rubicon se på det. Lars har haft det af hjemmefra i flere omgange og har forsøgt at skaffe nye lidt større ruller til rullelejet, men uden held, så nu var det spændende at se, om de hernede kom til samme løsning af problemet, eller om det måske var noget helt andet, der skulle til.

Så vi kom i en lift med mast og det hele, blev hejst ud af vandet og fik nogle kompetente folk til at se på roret. Det viste sig, at alle ansatte på værftet er fra Tyskland, og de er jo kendt for grundighed og ordentlighed, så vi krydsede fingre.

Til vores store glæde kom den gut, der fjernede roret, til nøjagtig samme konklusion som Lars, nemlig en 4-8 nye og lidt større ruller og bedst af det hele, de kunne selv dreje dem. Det tog selvfølgelig lidt tid, og i tre dage flyttede vi så ind på værftet 5 meter over jorden og fik en stige til at kravle op og ned ad. Heldigvis var der de fineste toilet- og badeforhold, og spildevandet bar vi ned i en spand og smed ud, så det gik helt fint. Strøm havde vi også og vand i tankene. Ved siden af os lå to norske både, deriblandt Dumle, som I jo har hørt om tidligere. Dumle skulle have ny bundmaling. De skal jo være med i ARC´en og havde fået fint flag op, og nu kan man rundt i havnene se alle ARC flagene i masterne. For resten så fik vi en lille historie til om Dumle. Elisabeth som er moren ombord og den ældste datter Ina (I husker måske at der var tre unger ombord Ina 8, Jens 4 og Lene 3) var og er helt vilde med slikket Dumle, så da båden skulle navngives, var det det første navn, der kom på bordet. Far Øjvind syntes, at firmaet, der producerer Dumle, skulle vide, at der nu var kommet en omkringsejlende reklame, og til tak og stor glæde for besætningen fik de sendt 30 kg Dumle!! Så nu står den på Dumle hver gang, der ankres, og der er stadig en lille smule tilbage.

Beskeden om, at Lela skulle på land, kom pr. sms, mens jeg var på bytur med Birgitte og Marianne, så jeg hastede hjem og overlod valget af aftenens menu til Birgitte (det blev til hakket oksekød og en lækker bøf til hver) og kom lige tids nok til at se Lela sejle ind ved værftets ponton. Heldigvis var både Erik og Kay ved hånden og hjalp til. Kay hedder Kay med Y, har først fundet ud af det nu, men det er den samme Kay(i) fra Nabob, der er tale om.

Om aftenen, da vi var blevet sikkert installeret på værftet, kom de alle fire over til os. Så indrettede vi os på molen med en kasse som bord og en gammel stige som bænk og havde nogle hyggelige timer i gadelygternes skær med gin & tonic og dertilhørende chips. Dejligt!

Efter et par dage kom så tiden for de nye ruller og rorets opsætning. Første forsøg gik ikke så godt. Roret gik alt for stramt med de nye 8 ruller, og det var næsten ikke til at få af igen. Men der blev knoklet løs, og næste forsøg med 4 nye ruller faldt meget bedre ud. Pyh! Under hele seancen sad jeg lidt af vejen i skyggen på en lille gammel stol, jeg havde fundet i en affaldsbunke, krydsede fingre og så på de fire mænd incl. Lars, der arbejdede.

Så nu er Lela flot igen. Roret virker uden slup, og vi er atter i vandet. En god fornemmelse, især nu hvor den lange tur er forestående. Jeg tror nok, at vi alle er lidt nervøse for så mange dage på søen. Vi har jo ikke prøvet det før, men det havde vi heller ikke før Biscayen og før turen til Madeira. Alt bliver jo gennemgået nøje, og alle småskavanker, som man før har kunnet leve med, bliver det nu vigtigt at få lavet. Enkelte store ting har der da også været. Vores komfur blev pludselig utæt, så det brændte neden under pladen, selvom vi havde slukket det, og Nordstjernens batterier viste sig pludselig at være stået af, så de kun leverede halvdelen af, hvad de skulle. Men alt er nu fikset. Nordstjernen har købt nye batterier, og Lars har repareret komfuret. Jo og så har vi også lidt skæg med den nye Lupo-light lanterne. Den skulle jo være rigtig god, men det viste sig, at den ikke virker. Vi havde længe en mistanke om, at ankerlyset ikke var ok, faktisk fra dengang på Islas de Cies, hvor vi prøvede at ro hjem fra en af de andre både i tæt tåge. Vi lavede så en prøve, og det viste sig, at hverken ankerlys eller agterlys virker. Vi har kontaktet Lupo-light, og en ny lanterne er på vej af snirklede snørklede stier herned. Den er sendt med DHL, og det skulle tage to dage, men nu har det varet en uge, og den kommer nok først mandag eller tirsdag, så vi har ændret afhentningsadressen til en havn på Gran Canaria. Vi kan jo ikke ligge her og vente i evigheder på Lanzarote. Pakken har først været i Barcelona, er nu i Madrid, men skulle så (måske) komme glat til Gran Canaria. Vi håber, at den er der, når vi kommer frem. Det er ikke den helt store ulykke, for vi har et andet sæt navigationslys, men når man køber en fin ny lanterne, vil man jo gerne have, at den virker. Så der er lidt ting at tage stilling til og tage fat i.

Nok fra mig nu. Med kærlig hilsen fra Lene

 

 


 oprettet: 27-10-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...