Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

 

Ganske kort, Lanzarote er ørken, sand, golde imponerende vulkaner, turiststeder og ikke så meget andet. Vi lejede bil sammen med Nabob og Nordstjernen og kørte rundt en dag. Øen fremstår som utrolig gold og tør. Der er områder, der er dyrket, men her er de små marker strøet med sort lavaaske, som skulle holde på duggen, så planterne har noget at drikke. Afgrøden vi så, var mestendels kaktus. Ikke på grund af planten men på grund af de skjoldlus, der vokser på den. Vi fik det demonstreret af en gammel kaktusbonde. Han skrabede nogle lus af og knuste dem i håndfladen, og så kom der den flotteste røde farve. Birgitte har hørt, at livgardens flotte røde jakker er indfarvet med disse skjoldlus. Cochenillelus hedder de vist. (se billedet)

Vi var på tur ind i et kun 300 år gammelt vulkanområde. Det var meget imponerende og underligt, at se et landskab, hvor der for så kort tid siden vældede den ene vulkan efter den anden op fra jorden, og hvor lavastrømmene har skabt enorme marker og stivnede lavafloder. Vi så også en gren blive stukket i jorden, for et øjeblik efter at stå i lys lue. Der er 400 graders varme kun 6 meter nede i jorden. Og så kørte vi rundt og så på små byer. Den hyggeligste var helt klart en lille havneby Punta de Mujeres (kvindernes pynt). Her fandt vi et sted ved vandet at spise frokost lige ved siden af et menneskeskabt svømmebassin i klipperne med direkte adgang til havet og frisk vand. Her lå en del af byens ældre kvinder, og flere kom og gik, mens vi sad der. Det var helt sikkert byens lokale informationssted, og kvinderne lå i små rundkredse i vandet og fik løst verdenssituationen, og der var også den lokale sladrebænk lige ved siden af bassinet, hvor man kunne sidde bagefter og tørre, mens sludren gik. Det virkede utroligt hyggeligt at se disse gamle kvinder med deres store kroppe og tækkelige badedragter sludre og pjatte og småsynge i vandet.

Ellers er byerne ikke specielt spændende, og flere af dem, deriblandt den vi ligger ved, vil jeg ikke betragte som en by, men som en turist-resort med markedsstemning i gaderne, cafeer og restauranter på stribe og sololieindsmurte kroppe på rad og række i stribede liggestole på stranden. Lidt af en kontrast fra vores elskede La Graciosa, hvor månen havde lagt sig ned som skål af sølv på den mørke nattehimmel. Suk!

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 27-10-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...