Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Som omtalt i tidligere afsnit nærmer sig jo den store tur, som den ligesom er kommet til at hedde i mit hoved. Turen over Atlanten. Mange spørger, hvornår er det nu osv., så her kommer nogle fakta.

Lige nu ligger vi i Puerto Rico. Måske tager vi en smuttur til Tenerife, men det er kun, hvis vi er sikker på at kunne få plads her igen d. 12. november. D. 10. november kommer min kollega Sonja og hendes ven Ole til Puerto Rico, så dem glæder vi os til at se og være sammen med, som det nu kan lade sig gøre.

D. 15. november kommer så Klaus og Gitte, vores gaster til Atlantturen. Vi er meget spændte på at se dem og glæder os til at få dem ombord. Vi vil gerne sejle så hurtigt som muligt, men vil lige give dem et par dage til at falde til på Lela, så vi drager nok af d. 17. november. Vi har så besluttet os for at dele turen i to. Det vil sige, at vi først går til Cabo Verde, som ligger ca. 800 sømil sydpå. Det er rundt regnet med 5 knob 7 dages sejlads. Her vil vi, hvis planen holder, lægge til ved Sao Vicente og blive der en tre til fire dage. Ca. d. 1. december går vi så mod Tobago. Der er vist ca. 1900 sømil, og turen vil med samme udregning tage omkring 17 dage. Altså fra 17. november til ca. 17. december, vil I ikke høre noget herfra. Der er vist ikke sms på Cabo Verde, men hvis der er, skal vi nok give lyd. Ellers vil vi forsøge at ringe på satellittelefonen en gang imellem hvis muligt. Vi ringer så nok til min mor Ruth, for hun er den, der er mest hjemme ved telefonen, og hun får så til opgave at være meddelelsescentral til resten af familien. Men vær ikke bekymrede, hvis der ikke kommer lyd, så er det bare fordi satellitterne ikke står rigtigt.

Vi kommer til ”at følges” med en masse andre både, og vi aftaler sendefrekvenser, så vi hvis muligt kan holde kontakt over det store hav. Kay på Nabob har også lovet at sende deres samt Nordstjernens positioner via vores satellittelefon. Vores HF radio kan nemlig kun modtage ikke sende, så der kan kun blive tale om envejskommunikation fra dem til os. Men foreløbig følges vi, eller mødes vi først på Cabo Verde.

Der er jo godt nok megen forberedelse til sådan en tur. Lars står for selve båden. Derfor bliver alt gennemgået, olie skiftet og alt set efter. Jeg står for alt det, vi skal leve af på turen. Fire mennesker i 30 dage. Hvad spiser de? Hvad drikker de? Jeg har regnet og regeret. For eksempel. Et fint tal angående vandforbrug er 5 liter om dagen pr. næse. Det er lig med 600 liter. Det er så alt både vask, mad osv. Vi har i Lelas tanke 450 liter, det vil sige, at vi mangler 150 liter, så det bliver købt som luksusdrikkevand. Og så er der maden. Morgenmad har jeg beregnet 12 kg havregryn (100 g. pr. mand pr. dag) dertil tørmælk til 60 liter mælk. Til frokost vi skal bage brød af 12 kg mel og have 60 dåser forskelligt pålægskonserves med, 2 til hver dag. Og Middag, ja foruden al den friske fisk, vi forhåbentlig skal fange, skal der jo være diverse dåser, supper, 10 kg. ris, 5 kg. pasta og kartoffelmospulver til en uges forbrug. Og så alt det løse kaffe, te, sodavand, chips m.m. Jeg lavede en kilometerlang liste og ringede til FTLF´s kontaktmand Kaj Folden her i Arguineguin. Han er en utrolig hjælpsom mand med et kort til et engroslager og en stor gammel mercedes med et rummeligt bagagerum. Han mødte os i engroslageret, hvor vi havde tilbragt 2½ svedige timer med at fylde på vogne, hjalp os ud gennem betalingen, proppede det hele i mercedessen til den var sprængfyldt og kørte os lige til pontonbroen. Herligt, og gud hvor vi slæbte. Det er altså tungt at bære to gange 8 liters vand dunke op og ned og hen, og så mange gange. Der var vist 16 i alt. Da det hele var stablet pænt på pontonen foran Lela, kom en flink lokal os til hjælp. Han ligger lige over for os i en stor motorbåd, og han tilbød sig straks til kinesisk arbejde. Han langede op til mig, som satte af på dækket til Lars, som så fragtede videre ned i cockpittet. Hold op hvor vi svedte. Til sidst kunne jeg næsten ikke åbne øjnene, fordi sveden løb ned i dem, og det svider af h… til, skal jeg lige hilse at sige. Men ned kom det hele, og ved i hvad … i løbet af de næste mange timer, forsvandt det også alt sammen ned i Lelas gemmer. Dørken er stuvende fuld af dåser. Rummene til styrbord side af kahytten indeholder UHT mælk, tørmælk, kondenseret mælk og cola. De samme rum til bagbord har supper, kviknudler, mysli, rugbrød, sukker, frysetørret, pasta og kartoffelmospulver. Foran står tørrede 5 liters vanddunke, 3 med ris, tre med mel og seks med havregryn, en speciel tysk mysli variant, lidt grovere end vi er vant til, men forhåbentlig ok.

Alt det friske vil vi købe i sidste sekund, og her skal Gitte og Klaus også være med. Det drejer sig om æg, kød, bacon, pølser, ost, frugt og grønt, købt i mængder, som vi regner med kan holde sig. Og så er det jo heldigt, at vi anløber Cabo Verde allerede efter en uge. Forhåbentlig kan vi købe mere friskt der.

Ja det var lidt om logistikken. Fotoet er af vores rare nabo, som kom os til hjælp. Jeg ville egentlig have fotograferet hele bunken på broen, men han var for hurtig … eller jeg for langsom.

Med kærlig hilsen fra Lene  

 

 

 

 


 oprettet: 06-11-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...