Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Nu ved jeg godt, at jeg netop har proklameret, at jeg er blevet selvstændig erhvervsdrivende, men det gamle erhverv er ikke sådan at kaste af sig, så derfor får I lige bibliotekaren i funktion. Jeg vil nemlig gerne fortælle om en bog, jeg lige har læst. Jeg har lånt den af min svenske veninde Marianne fra Nabob, og jeg slugte den i ét hug. Og det gjorde ikke spor, at den var på svensk. Den er skrevet af Torsten Nylander og hedder Stiltje. Jeg mener, at det kan oversættes med Stille. Ligesom i ”storm og stille”.

Torsten Nylander har skrevet andre bøger om at sejle, og han og konen Clary har sejlet siden 1977 og været overalt på havene. Faktisk var det præcis hans bøger om sejlads, der for 15 år siden fik Marianne og Kay til at lære sig at sejle og købe deres første lille båd. Og den der satte kimen til den tur jorden rundt, som de nu vil bruge de næste tre år af deres liv på.

Torsten Nylander skriver dejligt, medrivende og humoristisk, og i denne bog er han ude i et helt specielt ærinde. ”En berättelse om segling, kärlek och Alzheimer sjukdom” står der på forsiden. Clary får nemlig Alzheimer. Sygdommen kommer snigende, og gennem Torsten Nylander følger vi parret igennem ca. 9 år fra de første små tegn viser sig, og til Torsten Nylander til sidst må smide håndklædet i ringen og lade andre tage over og passe den meget syge Clary: ”Den kvinne som jag känt i över et halvt sekel är utplånad och borte, kvar finns ett bräkligt skal innehållande en fullständigt hjälplös og mycket sårbar varelse.” som han skriver.

Det er en rørende og meget varm og usentimental beskrivelse af, hvordan livet pludselig vendes op og ned for ægteparret. Man følger med i alle mandens tanker, hvordan han prøver at finde en tålelig tilværelse for sig og sin elskede ven og livskammerat, og man følger hans forsøg på at stimulere Clarys svindende intellekt og evne til at huske ved at for eksempel at fylde husets vægge med fotos fra alle deres ture, alle de bedste oplevelser. Hans utrolige tålmodighed med ”den lilla gumman”, som så gerne vil hjælpe til i hjemmet, men bliver mere og mere forvirret og til sidst ikke engang ved, hvordan man skræller en kartoffel, er rørende. Det er en varm og dejlig bog, og den gjorde et stort indtryk på mig. Ikke mindst, fordi de jo findes derude, de mennesker, som kæmper en ukuelig, kærlig, tålmodig og til tider håbløs kamp for at give en elsket livskammerat en sidste god tid her på jorden. Hvor må det bare være svært.

Læs bogen. Den er det værd.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 16-11-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...