Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Tenerife er en flot og en grim ø. Der hvor vi havnede, da vi om formiddagen efter en sejlads med stiv kuling blev pivblæst ind til sydspidsen og San Miguel Marina, var der mildest talt GRIMT. Marinaen er helt ny og stadig i masser af byggerod, og det kan den jo ikke gøre for ….. men omgivelserne! De så ligedan ud. En kæmpe rodet byggeplads på størrelse med Islev i Rødovre, med jordhuller og stenbrokker, hel- og halvfærdige veje, der endte i ingenting, hel- og halvfærdige huse i en syndig forvirring og midt i det hele attraktionen – Amarillo Golf Club med fornemme saftiggrønne baner, der skreg mod områdets ellers golde tørre jord. Det var virkelig kontrasternes område.

Den første dag blæste det stadig meget. Havet viste hvide tænder, og vi tog cyklerne for lige at orientere os og finde et supermarked af en slags. Vi havde forhørt os om leje af bil i havnen, 90 euro for to dage, og det syntes vi var lidt meget, når én dag koster 30 euro på Gran Canaria. Men så mødte jeg en flink engelsk dame i baderummet på havnen, som kunne fortælle, at der oppe i byen var flere rent-a-car forretninger. Hun og manden var selv af sted mod Caribien i deres båd Knotts Gypsi, og hun forklarende med energisk roterende arme og fingre pegende i alle retninger om et supermarked her og et der og så lige det der ovre, men det var dyrt osv.. osv. Det hele forgik på baderummet, hvor der ikke var udsyn, og min fornemmelse for havnens og områdets geografi var ikke helt på plads endnu, så jeg gik derfra med en fornemmelse af, at vi nok kunne finde noget, men ikke rigtig hvor. Vi fulgte én af hendes anvisninger og var heldige. Der var et supermarked og tre – fire rent-a-car´s. I den ene af dem kunne man leje en bil i to dage for 78 euro og i tre dage for 70 euro! Jo den var god nok. Så vi tog den i tre dage, for vi er nemlig ikke tabt bag en vogn!

Nu har jeg talt om resorts tidligere. På Fuerteventura var det tyskere, i Arguineguin er det skandinaver (flest nordmænd men også mange danskere), og her ved Amarillo Golf var det helt klart englændere. Det supermercado, vi fandt frem til, var fyldt med engelske aviser og engelske varer. Ekspedienten talte engelsk med den fineste britiske udtale, og kunderne var englændere. Sjovt at opleve.

Og så drog vi ud på øen. Efter at have fundet ud gennem det grimme grimme område ad labyrintiske veje over udgravninger og omkørsler til en hovedvej, åbnede Tenerife sig for os. På vejen fra Gran Canaria mod Tenerife, hvor vi sad i 15-20 sekundmeter, drivvåde af frække søer, der kastede sig ind over os og lidt forbandede på vejrudsigten, der havde lovet 4-5 på beaufort skalaen (dvs. op til 10 sekundmeter), var vi meget skuffede over ikke at kunne se Teide. Ja faktisk kunne vi slet ikke se Tenerife, før vi var ca. 11 sømil fra øen, så skyet var det. Teide rejser sig 3718 meter op i himlen og er ifølge ”Turen går til Tenerife” verdens 3. største vulkan, så den skulle jo være til at få øje på, men først næste morgen, da skyerne var væk, dukkede den op. Et imponerende syn og endnu mere imponerende, da vi gav os til at køre mod den.

Vi steg og steg, og kom gennem det ene fantastiske landskab efter det andet. Øen bliver mere og mere frodig, jo længere nordpå man kommer, og opstigningen gjorde, at vi kom gennem flere klimazoner, og trykket ændrede sig efterhånden, som vi kom op i tyndere luft. Det fik både vi og vores medbragte vandflaske at mærke. Da vi efter en lang dags køretur endelig var hjemme igen ved havniveau og vores Lela, havde både Lars og jeg en gevaldig trykkende hovedpine, og vandflasken lignede sådan en salgs ”Turning Torso”, helt tynd på midten og vredet rundt.

Denne første dag kørte vi rundt og udforskede området omkring Teide. Vi kom gennem landskaber, der ændrede sig fra goldt, tørt lavland med store plasticoverdækkede drivhuse til frodige terrasseområder med bananer og vin, vi kørte ad snoede veje gennem kastanjetræer, eucalyptus og store områder med fyrreskov, der var gemt i lavthængende skyer, så vi i lang tid kørte i tæt fugtig tåge med viskerne i gang, og blikket stift rettet mod de hvide striber på midten af vejen, hvor vi kun kunne se to striber frem. Vi dukkede ud af skyerne til storslåede landskaber i strålende sol, sorte  lavamarker, golde ørkenener og imponerende vulkaner. Hvis jeg fortæller, at netop denne del af Tenerife er blevet brugt til at filme blandt andet ”Abernes Planet” og ”Star Wars”, kan man måske forestille sig, hvor specielt og stort det var.

Vi besluttede at lade Teide være den dag. Dels var vi totalt fyldt op af alt det, vi havde set, og dels var der et kraftigt lavt skydække, som skjulte al udsigt til de omkringliggende øer Gran Canaria, La Palma, Gomera og Hiero, og det ville være ærgerligt at komme op og så ikke få det udsyn.

Så vi kørte hjem, tog en Treo, lettede proppen på vandflasken og tog en hyggelig aften i båden med kylling og friske grønne bønner fra det engelske supermarcado.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 27-11-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...