Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Sammen med Sonja og Ole, som var på ferie på Gran Canaria, mens vi lå i havnen i Puerto Rico, drog vi ud en dag for at finde nogle af de guanchehuler, som findes mange steder på øen. Vi lejede en bil og kørte rundt på Gran Canaria, som er meget flot og frodig især i den centrale og nordlige del og fandt så endelig frem til et sted. Et helt fantastisk sted. Roque Bentaiga på 1404 meters højde i den centrale del af øen. Stedet har været et vigtigt kultsted for guancherne, og det er man ikke i tvivl om, når man nærmer sig stedet.

Man kommer ind i en bred dal omgivet af stejle bjergmassiver og midt i dalen rejser sig denne høje klippe som et spyd mod himlen. Man kan køre et stykke op ad en snoet vej i bil, og det gjorde vi. Hvor vejen sluttede lå et sted, hvor man kunne sidde og spise sin medbragte mad samt et lille spændende museum a la skoletjenesten, hvor man i instruktive plancher, modeller og fotos fik en flot gennemgang af denne klippe og dens historie, og hvad man havde fundet på den af grotter, gravkamre, stier og hellige steder. Det var utroligt spændende, og vi begav os på vandring op ad stien mod toppen med Sonja forrest som en ægte bjerggemse. Stien gemte på mange overraskelser. Efterhånden som vi steg i højden kom der nye stier, som snoede sig langs de stejle klippesider og førte hen til huler og grotter, der helt tydeligt var menneskeskabte. Mange havde hul i gulvet til ildsted og flere havde udhuggede ”vinduer” med udsigt over den brede dal. Og allerøverst var en offerplads.  Næsten på toppen var der et helt plant stykke klippe, hvor der i den flade klippe var hugget riller ud i et kunstfærdigt mønster. Et rundt hul som en slags skål i midten og afløb til siderne, som blodrillerne i et skærebræt. Udsigten var pragtfuld, og da vi klatrede lidt videre, fandt vi oven for offerstedet en helt speciel hule, som var hugget ud i et klippeudhæng, så den nærmest hang  ud over klippesiden, som en slags hul vorte eller gevækst. Fantasien kom rigtig i svingningerne. For hvem havde denne lille hule, som kun kunne rumme en enkelt person været beregnet til? Var det til ”ypperstepræsten”, var den det sidste værested for et stakkels menneske, der skulle ofres? (man ved at guancherne ofrede især børn) Eller var det opholdssted for en ung mand om et led i en manddomsprøve. Den stejle klippe indgik nemlig i guanchernes manddomsprøver, hvor unge mænd skulle bestige de stejle sider. I dag tilrådes bestigning af klippen kun erfarne bjergbestigere.

Vi vandrede længe rundt på denne spændende klippe og prøvede at fornemme noget af stedets mystik.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...