Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så sejlede vi ud på Atlanten med kurs mod Cabo Verde. Der var pæn vind fra nord-nordøst og 3 meter bølger, en værre rulleomgang for vore nye gaster, der dog klarede alt på flotteste måde. For vi trillede en del, som Anders og Birgit på Margarita fra Hvide Sande plejer at sige. Det gjaldt om at holde godt fast, og enhver uoverlagt bevægelse uden tre holde-fast-punkter blev øjeblikkeligt straffet med en ublid landing på en eller anden hård kant eller en blød medsejlende. Så vi begyndte på indsamlingen af blå mærker, som sædvanlig mest for de kvindelige besætningsmedlemmers vedkommende. Hvorfor får hunkøn altid flere og mere imponerende blå mærker end hankøn? Jeg tror altså ikke på den der med, at piger er mere klodsede, for jeg har set Lars slå sit ben gevaldigt og ømme sig, og siden ved nærmere eftersyn … ingen blå mærker, mens den mindste lille bumpen af mit ben mod et eller andet prompte afstedkommer det flotteste blå mærke til minde om den kontakt i flere uger efter.

Nå men videre. Gitte og jeg begyndte altså indsamlingen, men humøret var højt. Vi lagde ud med 832 sømil til Cabo Verde, og allerede efter et døgn havde vi sejlet de første 150 – det gik tjept. Ca. 6 i gennemsnit, så vi fløj af sted. Sammen med os på det blå hav var også Margarita, som gik 1½ time før os, og Nabob og Nordstjernen, som afgik fra havnen Pasito Blanco lidt nord for Puerto Rico. Snart var vi alle i både syns- og vhf-kontakt.

Og nu i skrivende stund er vi på anden nat. Dagen i dag har været rigtig god. Vi har trillet helt vildt, men alligevel evnede Gitte og Klaus at frembringe en flot middag med kyllingegryde, ris og hvidkålssalat med æbler. Den spiste vi ved middagstid kl. 12, for vi er blevet enige om at spise det store varme måltid midt på dagen, hvor vi alle er vågne, og hvor det er lyst. Det er jo bælgmørkt allerede kl. 18.30, og der er ikke så meget sjovt ved at sidde og trille rundt og holde styr på tallerkenerne og deres livlige indhold i pandelampernes skær.

Men dagen i dag blev nu speciel, for vi fik varm mad to gange. Først på eftermiddagen, da roen og sudoku timen havde indfundet sig, begyndte fiskestangen pludselig at knirke. FISK!! Vi sprang op. Jeg kunne ikke finde ud af at få bremset linen, så i min iver tog jeg fat om den og fik brændt en pæn fure (hvor dum kan man være?), men så lykkedes det. Lars kom springende op fra middagsluren og kæmpede en brav kamp, og den flotteste guldmakrel kom sprællende til syne i kaskader af vand bag os. Guldmakrel er det helt rigtige navn. Den skinner som guld i solen. Den er virkelig skinnende gul med små blå pletter og en høj rygfinne i hele ryggens længde i de flotteste blå nuancer. Lars fik halet kalorius hen til båden, og Klaus fik bugseret den meget livlige fisk ind i nettet og fik den så hevet ombord i båden. Så fik fyren et skvæt Gl. Dansk i gællerne og SLUT. Wauw for en fisk! Vi har ikke nogen vægt, men skønnede den til at veje omkring 6 kilo. Den målte 87 cm fra det store gyldne hoved til den kløftede blå halefinne.

Vi røg straks i vhf´en og skulle fortælle Margarita om vores held, for dem havde vi tidligere på dagen haft kontakt med, og de havde spurgt til vore fiskeheld. Men øv, de havde deres vhf slukket.

Men tre timer senere var der stor fryd, da vhf´en pludselig kom til live. ”Lela!” lød det fyndigt fra Anders i højtaleren. Og da vi meldte ind kom det så på triumferende ravjysk hvidesandemål. ”Jeg skal bare lige fortælle, at vi skal have guldmakrel til middag!!” Stor var fryden her på Lela, da Lars stolt kunne returnere: ”Det skal vi også, en stor krabat!” ”Tillykke,” kom det så fra Anders. ”Hvor stor er jeres? For vores rækker da lisså fint til os fire her på Margarita.” ”Ja, det gør vores også,” svarede Lars glad. Fra Nabob og Nordstjernen hørte vi ikke et pip, så vi gik ud fra, at de ikke havde deres line ude.

Jo, der var stolte fiskere både på Margarita og Lela, og fisken smagte himmelsk, stegt med hvidløg og med gulerodssalat med appelsinstykker, citronsaft og solsikkekerner til. Intet fyld, for vi skulle jo helst spise op. Og så har vi endda den anden halvdel af fisken til i morgen. Slut på en herlig dag på Atlanterhavet ca. 1/5 af vejen mod Cabo Verde.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...