Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Nu har vi været af sted i 5 døgn, og der begynder at tegne sig et mønster, eller rettere sagt, vi er ved at finde en rytme, selv om hver dag er meget forskellig. Nogle dage kan vi lade Mona eller til nød Olfert (han bruger strøm!) styre, og nogle dage, som i dag, har vi haft spileren oppe, og så er der blevet håndstyret af Klaus og Lars.

Og hvad laver vi så i denne lille verden af en glasfiberskal, som suser, vugger, svajer og gynger sig gennem vandet mod vores mål, som jo i første omgang er Cabo Verde? Jo, vi har jo skiftende vagter, så et døgn ser ca. sådan her ud, med mindre der er dårligt vejr, så alle er på.

På denne tur, hvor vi bevæger os syd-sydvest på, bliver det mørkt omkring klokken 19, og kl. 20 begynder nattevagterne. Først er jeg og Lars på fra kl. 20-24. Jeg tager de første to timer til kl. 22, hvor Lars har travlt med at lytte til radio. Klokken 22 går jeg til køjs. Lars sidder så til kl. 24, hvor Gitte og Klaus, som har sovet fra kl. 20 kommer op. Kl. 04 kommer jeg op og afløser Gitte og Klaus, og kl. 06 kommer Lars og tager de sidste to timer. Klokken 8 morgen står alle op, og dagen begynder med morgenmad og sludren i cockpittet.

Og lige nu, hvor dette skrives sidder jeg i cockpittet iført t-shirt og shorts. Klokken er 20, og natten er mørk, for månen er ikke oppe i disse nætter. Vandet suser forbi mig derude, den varme vind lufter om ørerne, og jeg sidder mageligt tilbagelænet med pandelampen på og skriver på min A-4 blok om dagens oplevelser, skriver til jer. Lars er nede for at lytte på radioen. Vi kan lytte med, når de andre taler over deres HF radioer. Gitte og Klaus har lige lagt sig i hver sin  køje for at få de første fire timers søvn. Den, der sidder i cockpittet, holder så øje med, at kursen følges, rette på Mona ind imellem og spejder med jævne mellemrum horisonten rundt, om der skulle være andre både på havet. I godt vejr er det yderst fredeligt.

Som sagt er vi alle oppe igen klokken ca. 8, og går i gang med dagen og morgenmaden. Og hvad spiser vi så her om bord? Jo, det er ikke så ringe endda. Vi har faktisk fanget guldmakrel næsten hver dag, og de smager rigtig godt, og ellers har vi medbragt spanske pølser, serranoskinke, bacon og et utal af dåser med forskelligt indhold. Vi sulter ikke, og der er ingen smalle steder. Det friske frugt og grønt, vi havde med fra Gran Canaria, er næsten væk, men kreativiteten er stor. I dag fik vi friskbagt brød med ost samt hjemmelavet syltetøj fra Elstedvej. Frokosten bød på guldmakrel stegt med løg, hvidløg og friske tomater og dertil kartoffelmos. Eftermiddagssnacken bestod af appelsin, cola og chips, og aftensmaden af champignonsuppe med hjemmebagt brød med ost samt stegte bananer med chokoladedrys og et skvæt cointreau. Så døm selv om afsavnet ved denne rejseform? Jeg synes ikke det er særlig stort. For resten skiftes vi til at lave mad og vaske op. Og for resten har vi en regel om, at vi ikke drikker spiritus, når vi sejler. Et enkelt glas portvin kan det dog blive til, når vi fejrer et milepunkt som f.eks. halvvejs.

Og ellers går dagen med sudoku, læsning, skriven og tegnen i dagbøger, kikken på havet, flyvefisk, fugle og delfiner og af og til hvaler. Og så sejles der jo altså også, men Mona er en trofast kammerat, som gerne sidder ved roret det meste af tiden. Den selvstyrer er genial!

De sidste mange dage har vi næsten ingen andre både set, kun et par fragtskibe. De tre andre følgesvende Nabob, Nordstjernen og Margarita er på nuværende tidspunkt hhv. 50, 48 og 20 sømil bag os. Vores vhf rækker ca. 20 sømil så Margarita, som er midt i mellem, fungerer som relæstation mellem  os og Nabob og Nordstjernen. Så vi har fin kontakt.

Og jo så fisker vi og fotograferer lidt, fortæller historier, tager en middagslur, udbedrer ting og sager, rydder lidt op hist og pist, og inden vi har set os om, er dagen forbi. Natten på disse breddegrader er jo lige så lang som dagen, og det er det eneste, der er at klage på, for mørket er massivt, og nu hvor vi er kommet ind i passatbæltet med den varme varme vind (35 grader i kahytten og 32 grader i cockpittet), er der en dis over havet, som gør, at kun stjernerne lige over os lyser klart, og månen er desværre i en fase, hvor vi ikke får den at se. Hvis nogen af jer, der læser dette, har tanker om en lignende tur, så planlæg med at sejle i tiltagende måne om natten, det er meget meget rarere.

Dette var en lille beretning fra Atlanterhavet onsdag d. 22. november kl. 20.30 position 18 gr. 39,5 N og 23 gr. 44,1 W. Vi går nu 6,17 knob kurs 214, og vi har 128,2 nautiske mil tilbage, før vi anduver Mindelo på Sao Vicente Cabo Verde. (og Cesario Evora bor faktisk i Mindelo, har jeg lige ladet mig fortælle.)

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...