Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Nu skal det være! Nu er det tid!

Vi har haft en skøn og oplevelsesrig uge på Cabo Verde, men nu skal vi videre. Vi er spændte, og vi glæder os. Vi har været på marked og købt de sidste friske ting. Appelsiner, grønne tomater, grønne bananer, løg, hvidløg og et par store græskar. Vi har tanket diesel og fyldt Cabo Verde vand på alle løse dunke, den agerste vaskevandspose samt en ekstra lappet vandpose til 100 liter, som nu ligger bundet forsvarligt fast på dækket. I alt har vi ca. små 300 liter vaskevand, ca. 300 liter Gran Canaria vand til madlavning, te, kaffe m.m. og ca. 120 liter købedrikkevand. Så vi er klar. Atlanta og Margarita sejlede i mandags. Lotus III i tirsdags, de tre norske både onsdag, og nu i dag torsdag tager vi af sted sammen med Nabob og Nordstjernen. Love sejler først fredag.

Vi har sagt pænt farvel på stranden og lovet Orlando, at vi kommer igen hvis muligt. Og nu stævner vi ud af Mindelo. Vi har sat to genoaer på rulleforstaget, den nye, som hele tiden har været der samt den gamle, som vi har haft med stuvet ned. Det er en ordentlig pølse derude, når de er rullet ind. Nu ruller vi ud. Der er halvvind, så de kommer begge ud til samme side. Det går fint. Der er lidt spænding omkring genoa-projektet, for det er noget Lars har læst skulle være en god idé, og nu prøver vi det.

Vi kommer ind i accelerationszonen mellem São Vicente og Santo Antão, og hu hej hvor det går. Ca. 3 timer ude mødes vi af en flok delfiner. De tog imod os, da vi kom, og nu siger de også farvel. Det er da en værdig afsked, og vi tager det som et godt tegn videre frem.

Efter endnu et par timer er vi fri af øerne og den mærkelige blæst omkring dem. Nu fanger vi passaten, og genoaerne skal stå deres prøve. Først ruller vi begge ind, og så rulles de ud igen men nu til hver sin side, en spilerstage i hver side til at holde dem ude og vupti, der står de så foran os som en vældig drage fra Dyrehavens efterårsdage. Dragen fyldes med varm passatvind, og Lela skyder frem med 7-8 knob. Så kobles Mona på, og hun holder kursen perfekt, selvom vinden kommer lige bagfra. I cockpittet har vi fin plads, for storsejlet er skubbet ud til siden og fastgjort i rælingen. Hu hej hvor det går, som Nissebanden synger i Nissebanden på Grønland. ”Henover vandet, når sejlet slår smæld.” (eller var det ”henover isen, når pisken slår smæld.”)

Tobago – here we come!

Men kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...