Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så har vi rullet og trillet og vugget og bumlet os næsten halvvejs over Atlanten. 220 sømil fra halvvejs er vi nu. I fem døgn har vi været på vores livs rutschebanetur. Det gælder om at holde fast med alt, hvad man har af tånegle, fingerspidser og baller af stål. Min gymnastiklærerinde Grethe Nielsen ville have været begejstret – for det gælder jo om at holde en muskelspænding – siger hun ofte. Og hvilken muskelspænding er vi ikke på lige nu. Maven, ryggen, lårene, læggene, alt er krampagtigt spændt for at holde balancen, først den ene vej og så den anden.

Enhver vordende cirkusartist burde indlægges til en sådan tur her – så er den slappe line ikke et problem mere. Bare se på Gitte og jeg selv, der lægger dej samtidig i pantryet. Vi jonglerer med varmt vand, honning, melkrukker, grydeskeer og løsslupne skåle med skvulpende indhold, så det er en lyst. Hæng fast med armen der, tryk hoften ind der, benet godt ud til siden – hov der var Gittes tæer - så benet i vandret stilling op mod kortbordet … tjuhej hvor det går. Men brødet bliver bagt, maden bliver lavet og nydt i cockpittet i et virvar af fødder, der holder skåle, flasker, potter og pander på plads fra den uundgåelige rutschetur, og med arme der duver frem og tilbage i et forsøg på at holde tallerkenens indhold i vandret tilstand. Vi fabler lidt om at henvende os til TV2 og foreslå dem et nyt van(d)vittigt program, hvor mesterkokkene skal konkurrere om at bage den bedste kage under lignende forhold. Det kunne være rigtig skægt, tror vi, at se Klaus Meier som en rigtig sømand for en aften, og ikke kun med hensyn til pigerne, som i hint sangprogram!

Med kærlig hilsen fra Lene

 

p.s. tegningen er lavet af Klaus Roos


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...