Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas logbog 1 Fra Lynaes til Tobago
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så kom vi over! Og hvordan var det så?

Vind og vejr  Man må sige, at det er gået strygende. Vi har stort set haft konstant vind nordnordøst på 10-15 sekundmeter og bølger på 3-4 meter. Det har betydet, at vi er sejlet af sted med et gennemsnit de fleste dage på 7 knob. Vi har tilbagelagt mellem 160 og 176 sømil hvert døgn, så vi er kommet hurtigt frem. Det har ikke været magssejlads, og det der med at drive af sted og slappe af, synes vi ikke rigtig, at vi har prøvet. Det har været fysisk anstrengende at skulle holde fast hele tiden og ustandselig være parat til at afbøde bådens til tider meget voldsomme rullen og kast med bagenden. Vi glæder os til at prøve at sidde uden at have et ben spændt op og til at spise et måltid mad uden at holde fast i alt med hænder og fødder. Vi har haft helt konstant vejr, af og til lidt skyer og et par gange fem dråber regn, men det var også det hele. Og så en enkelt nat med lidt kraftigere vind.

Sejlføringen har været perfekt. De to genoaer har ladet sig fylde af passaten og drevet os frem, og vindroret Mona (Monitor) har styret perfekt og uopholdeligt igennem de til tider ret voldsomme bølger. Vores max surf fart på en bølge var 15.4 knob.

Besætningen har været super. Ingen søsyge. Alle har været glade og positive, Klaus har ufortrødent klaret de mest akrobatiske balancekunster på fordækket med spilerstage m.m., og Gitte har med stor kreativitet og gå-på-mod kreeret de lækreste retter i ”det muntre køkken”, hvor brøddejen op til flere gange er havnet på dørken, og alt, hvad der kan trille og løbe over har forsøgt at undslippe forsøgene på at tæmme tyngdeloven og centrifugalkraften. Jo vi har haft superfine gaster ombord, har hygget os og haft mange fine timer sammen.

De andre både kom vi hurtigt væk fra. Allerede et døgn efter afgang var vi langt fra Nabob og Nordstjernen. Men vi har kunnet lytte med noget af tiden, når de talte sammen på radioen. Vi har set 1, siger og skriver 1 sejlbåd på hele turen. Vi kaldte den på VHF, det var en Swan ved navn Lady in Red. Og så så vi en fragtbåd. Det var alt. Ellers var der kun hav og himmel og stjerner. Ikke engang en flyvemaskine har været forbi os deroppe.

Vand og mad har rakt fint. Jeg har et andet sted beskrevet, hvad vi havde med af vand. Vi har nok drukket et sted mellem 1½ og 2 liter drikkekøbevand i døgnet. Vi har en pose hængende i cockpittet, og i den står fire 1½ liters vandflasker med navn på. Dem fylder vi op jævnligt, så vi altid har vand lige ved hånden. Vi fyldte godt vand på drikkevandstankene i Gran Canaria og har stadig nok 150 liter tilbage. Vi har haft en stor luksus i at have så meget vaskevand fra Cabo Verde med, så vi har kunnet tage bad med brusepose hver 2-3 dag. Små 300 liter havde vi.

Maden strakte fint. Vi fangede fisk de tre første dage og den sidste dag. Resten af tiden havde vi indimellem hug af nogle gevaldig store fisk, som i løbet af et sekund havde hevet hele vores line ud og væk. To gange skete det. Ideen med at spise det varme måltid midt på dagen var rigtig god, og til nattevagterne stod der altid kogt vand i termokanderne til kviknudler, kaffe, kakao, suppe m.m.

I det hele taget er suppe med godt fyld en rigtig god ting.

Strøm vi har kørt motoren ca. ½ time pr. dag, dels for at lade, dels for at røre den. Vi har lavet strøm med solpanelerne og har kunnet oplade mobiltlf., pc´er m.m. vi har ikke kørt med fryseren konstant, kun ved behov. Som f.eks. til at køle champagnen til midtvejs.

Vagter vi endte op med Lars kl. 20-24, Klaus og Gitte kl. 24-04 og Lene kl. 04-08, og det har fungeret fint. Om dagen har vi skiftedes til at holde øje med kursen, så det har været muligt at gå ned for at strække ryggen på køjen, tage en lur, skrive på pc eller andet. Og Mona har jo styret, så rorpinden har vi kun rørt ved korrektioner af indstilling eller enkelte gange med pludselig stærk vind eller meget høje bølger.

Lela har fungeret upåklageligt. Ingen skader overhovedet, selvom alt har buldret og larmet og raslet rundt i skabe og hulrum. Kun lidt slitage på skøder m.m. og så en totalt indsaltning fra det meget salte vand omkring os.

Afstande vi havde 2100 sømil fra Cabo Verde. Det er lig med ca. 4000 kilometer. Vi havde midtvejsfest d. 6. december.

Dyr har vi set meget lidt af. Enkelte fugle, en enkelt gang delfiner, mange flyvefisk, nogle af dem på dækket hver morgen. En tropic fugl har fulgt os næsten hele vejen. Forsvandt et døgn før Tobago, men var ellers forbi os hver morgen, cirklede rundt om masten og forsvandt igen. Det var en smuk fugl, helt hvid med gult næb og en lang enkelt halefjer. Et par gange har vi også set hvide hejrer. De så trætte ud, men turde ikke sætte sig på båden.

Det var vist sådan nogenlunde de fakta jeg kan komme på.

Og så slutter jeg denne del af Lelas Logbog Fra Lynæs til Tobago og vender frygteligt tilbage i Lelas Logbog 2 Fra Tobago til Lynæs.

Med kærlig hilsen fra Lela

 


 oprettet: 19-12-2006



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...