Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Billedbøger og oplæsning
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Mette er en glad lille pige på 2 - 3 år. Bøgerne er små historier fra hendes hverdag med far og mor, farmor og farfar, mormor og morfar.

Der er noget om at blive væk, at være til fødselsdag første gang, at opleve jule- og nytårsaften, at holde så meget af, at man kommer til at bide eller kramme en dukke så hårdt, at den går i stykker.

Alle er illustreret af Mette Kirstine Bak.

Mette i bad. Gyldendal.

Mette og far skal besøge farmor, og Mette skal være fin. Far putter Mette i badekarret, og vandet er så dejlig varmt. Da Mette er kommet ud af badet og har fået en fin kjole på, skal far lige hente noget, og så lokker det varme vand….

Mette og mor. Gyldendal.

Mette skal med mor til bageren. Det er vinter og snevejr, og alle er pakket ind store frakker og huer. Der er mange mennesker hos bageren, og Mette trykker sig op ad mors store frakke. Hun ser bare ikke, at mor flytter sig, og da frakken går ud, følger Mette med og opdager til sin store rædsel, at det er en helt forkert frakke med en forkert dame indeni.

Mette i skoven. Gyldendal. Også udkommet på svensk og færøsk.

Mette er med far og mor i skoven. Hun klatrer op på en stabel træstammer og taber sutten ned mellem stammerne. Sutten ligger der lige så tydeligt, men det er umuligt at komme ind til den.

Mette skal sove. Gyldendal. Også udkommet på svensk og færøsk.

Far skal lægge Mette i seng. Først skal de læse en historie, men så skal Mette sove. Far sidder ved siden af og holder Mette i hånden. Da mor senere kigger ind, er det far, der sover trygt.

Mette i skoven. Gyldendal. Også udkommet på svensk og færøsk.

Mette er med far og mor i skoven. Hun klatrer op på en stabel træstammer og taber sutten ned mellem stammerne. Sutten ligger der lige så tydeligt, men det er umuligt at komme ind til den.

Mette skal sove. Gyldendal. Også udkommet på svensk og færøsk.

Far skal lægge Mette i seng. Først skal de læse en historie, men så skal Mette sove. Far sidder ved siden af og holder Mette i hånden. Da mor senere kigger ind, er det far, der sover trygt. 

Mette på bytur. Gyldendal. Også udkommet på svensk.

Mette skal på bytur med mormor. De skal købe sko. – Pas nu godt på mormor, Mette, siger mor. Mette passer på, og mormor bliver kun væk en gang. 

Mette og gaven. Gyldendal. Også udkommet på svensk.

Mette skal til fødselsdag. Sammen med far køber hun en fin gave, så fin, at det er meget svært at forstå, at man skal give den fra sig. 

Mette bider. Gyldendal. Også udkommet på svensk. 

Mette bliver passet af farmor sammen med lille fætter Emil. Farmor har nogle dejlige røde æbler. Emil har nogle dejlige røde æblekinder. Mette kommer til at bide Emil.

Mette gemmer sig. Gyldendal. Også udkommet på svensk.

Mette og mor ler gemmeleg. Da far kommer hjem kan han ikke finde dem.

Mette pynter juletræ. Gyldendal. Oversat til svensk.

Mette og mor skal pynte juletræ. I en kasse ligger alle de fine ting, som skal sættes på træet. Der er også en fin engel, som Mette ikke kan stå for. Hun tager den op og giver den både kys og kram. Englen giver en mærkelig lyd fra sig.

Mette og det nye år. Gyldendal. 

Det er nytårsaften, og der skal være fest hjemme hos Mette. For nytårsaften er det nye års fødselsdag, og det skal man fejre. Mette og alle de voksne står oppe på stolene og råber: 10-9-8-7-6-5-4-3-2-1: NU! Uden for vinduerne brager fyrværkeriet.

Mette hos frisøren. Gyldendal

Mettes mor er syg, og mormor må passe Mette. Men mormor skal til frisøren, og her går det ikke helt, som mormor havde tænkt. For Mette vil også være fin.

Mette savner far. Gyldendal

Mettes far er rejst langt væk med sit arbejde. Nu kan far ikke læse godnathistorie. Mette vil have , at far skal komme hjem. Men far kan ikke komme hjem. Til sidst må mor læse.

Mette hos tandlægen. Gyldendal

Mette har nogle meget flotte tænder. Og en meget fin tandbørste. Mette børster tænder hver dag. "I dag skal vi til tandlægen," siger far. "Hun skal se, om dine tænder har det godt." men gad vide, hvordan fars tænder har det? 

Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Lille fin billedbog til de 2-3-årige om at skulle til tandlæge
Beskrivelse
Vi har ikke hørt eller set så meget til den rødhårede krøltop Mette de sidste par år, men her er Mette tilbage for fuld udblæsning med samme charme og glød. Vi har oplevet Mette i mange forskellige situationer, nu er turen kommet til det første besøg hos tandlægen. Mette tager sammen med far til tandlægen. For at vise Mette, at tandlægen og hendes store stol ikke er farlig, tager far først plads i stolen. Mette klarer frisag, men det gør far ikke! Igen vil de 2-3-årige pege-billedbogslæsere endnu engang kunne glæde sig over en historie, hvor identifikationen med Mette og hendes gøremål er umiddelbar. Illustrationerne er i en løs streg, som sætter fokus på det centrale i handlingen. De er farvelagte i varme og klare farver. Den enkle og stramme tekst arbejder rigtig godt sammen med illustrationerne. Forsideillustrationen viser Mette med en tandbørste og sin elskede abe, og bagsideteksten giver et kort og godt resumé af handlingen
Sammenligning
Sidst der kom en bog om Mette var i 2004 hvor bøgerne Mette hos frisøren og Mette savner far udkom. Og i 2007 kom der et nyt oplag af Mette skal sove. Der findes flere små billedbøger om tandlægebesøg, men denne bog er en af de letteste i genren
Samlet konklusion
En charmerende pegebilledbog om det første besøg hos tandlægen. En ny lille bog i serien om den lille rødhårede Mette. For de 2-3-årige og deres voksne medlæsere

Mette får en lillesøster. Gyldendal

Mettes mor er meget tyk. Der er en baby inde i maven. Men babyen sparker. Mon den er sur på Mette?


 oprettet: 28-04-2010



 Til forsiden