Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så var det snart tid for Gitte og Klaus at komme videre på deres ø-hoppetur. Men inden blev vi inviteret til beach party på stranden. Vi skulle selv medbringe mad og drikke, og så kunne vi grille derinde. Belært af gårsdagens uheldige landgang, besluttede vi, at gummibåden skulle ligge for anker lidt uden for brændingen, så vi iklædte os badetøj, pakkede øllerne og maden i køletasken og lidt tøj i en vandtæt pose og begav os af sted. Det gik fint, vi hoppede i vandet og svømmede ind med tingene, mens gummibåden blev liggende derude uden for brændingens rækkevidde. De fleste andre gjorde som os, så vi var et selskab af ca. 50 drivvåde mennesker iført badetøj og øldåser. Heldigvis løber en lille bæk ud ved stranden, så det var muligt at skylle sig over med ferskvand, for huden kan godt blive lidt stiv af det meget salte havvand. Det der med bækken behøvede vi dog ikke, viste det sig senere, for et par timer inde i partyet og grillstegningen kom der bare et af de her helt utrolige styrtebadsregnvejr, hvor himlen åbner sig og vælter vand ned i tykke tove. Og så kom vi hinanden endnu mere ved, for nu stod vi alle 50 stadig meget våde mennesker iført badetøj og paptallerkner med stegt kylling og andet godt som sild i en tønde under en ikke særlig stor presenning, der er sat op på stranden. En god ting var, at trængte man til at vaske de fedtede fingre af, så stak man dem bare ud i det fri og vupti rene hænder.

Som tropiske regnskyl har for vane stilnede det dog ret hurtigt af igen, og festen fortsatte til kl. 18, hvor det blev mørkt. Og på disse breddegrader bliver det ikke sådan skumring og halvmørkt, som vi er vant til i Danmark, nej solen går ned, to minutters skumring og flot rød himmel og så bum … mørkt. Samtidig var brændingen vokset i løbet af dagen, så nu gjaldt det om at komme tilbage i gummibåden og finde ud til hver sin respektive sejlbåd. Sikke et leben. Der var et par lokale gutter, som hjalp alle os mere eller mindre tumpede turister. Og det var godt, for det var da lidt sin sag at arbejde sig ud gennem en ret voldsom brænding med en frysetaske på slæb, komme ud, hvor man ikke kan bunde og så svømme stadig med tasken vuggende ved siden af sig ud til gummibåden, hvor Lars var svømmet først ud og nu havde motoren i gang og holdt båden så langt inde ved stranden, som han kunne for bølgerne. Men det gik søreme også. Vi kom ombord alle tre, fandt Lela under stjernerne og sad godt øre efter en begivenhedsrig dag og lyttede til lydene inde fra stranden, hvor de sidste party gæster tumlede rundt med deres gummibåde.

Mandag d. 18. december sagde vi så farvel til Gitte og Klaus ved bussen, som skulle køre dem til lufthavnen, hvor et fly ville bringe dem videre til Grenada. Vi sagde et varmt farvel til vores to gaster. Det havde været en rigtig god oplevelse at have Gitte og Klaus om bord, og vi håber, at de også har nydt turen.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 03-01-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...