Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så blev vi bordet af tre grumme pirater i Pirates Bay! Tidligt om morgenen d. 24. december gjaldede der høje råb ude fra vandet, og da vi kiggede op fra kahytten, lå der en lille rød gummibåd med en sort  papkanon og en meget farligt udseende sørøverbesætning. Nå ja … lidt farlig så. Det var Kaptajn Bo og hans crew, Frygtindgydende Maria og Fredelige Martin, som på trods af sin sørøverudklædning (sort trøje bundet om hovedet og bar overkrop) havde yderst svært ved at se andet end meget venlig ud. Martin svingede dog sørøverflaget energisk: ”Nu bliver I bordet. Hit med noget rom!” brølede de fæle tre, og så lidt efter … ”Øh, hvis I ikke har noget rom, så har vi selv med.”

Vi havde noget rom, faktisk den sidste sjat fra en flaske, som var købt ved et besøg på Grenada i år 2000, så det var den helt rigtige anledning til at få den tømt.

Det viste sig, at Love, for dem var det jo, det havde vi gennemskuet, kom for at ønske os God Jul, og de havde den fineste julegave med. Det var Bo, der havde kreeret den, og som han sagde, ”Jeg vidste, at I var sådan nogle, der ville sætte pris på den.” Gaven var en elegant uro lavet af bambusgrene, hvor der hang tørrede og lakerede små flyvefisk. Bo havde samlet alle de små fisk, der fløj op på dækket på vejen over Atlanten. Og havde så lavet denne fine uro til os. Og han havde ret, vi sætter meget pris på den. Den har fået hæderspladsen i kahytten.

Lars havde selv været i gang med valnøddeskibe (små fuldriggere med skrog af en halv valnød, master af tændstikker og sejl af hvidt printerpapir), og jeg havde fundet fotos frem med motiver af de både eller deres besætninger, som vi kendte i bugten. Billederne blev printet ud og givet som en  julehilsen, så heldigvis kunne vi kvittere med et valnøddeskib og et foto af Love midt i tågen ud for den portugisiske kyst.

Det var en dejlig begyndelse på Juleaftensdag.

Fotoet er af Frygtindgydende Maria og Kaptajn Bo den Grumme!

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 09-01-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...