Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070113 Vore veje skilles – mange farveller til mange gode ve

Forstørrelse
Se forstørrelse

 

Billedet er farvel til Margarita med de fire dejlige mennesker. Snøft!

 

Denne tid er blevet en farvellets tid. Nu skilles vore veje, alle os som på korte eller lange strækninger har fulgtes ad hele vejen gennem Europa, over Madeira, De kanariske Øer, Capo Verde og over Atlanten.

På Tobago sagde vi farvel til svenske Second Life med Sven og Per og Fortuna med Mathias og Karina.

Så sejlede Love med Bo, Maria, Martin og ny gast Jens til Trinidad for at få repareret roret. Farvel til dem og måske et lille håb om at ses ved Cuba? Og i hvert fald en stående middagsinvitation, når vi engang er kommet tilbage til Danmark.

Vi holdt en lille kaffemiksafsked inden afrejsen til Grenada for Pinocchio med Lars og Anette, Asra med Anette og Regnar, svenske Atlanta med Mathias og Maria og Nangijala med Jan, der lige nåede at komme til Tobago, og som vi har været i sms kontakt med, men ikke mødt før nu lige siden vintertræffet i februar 2006. Atlanta håber vi måske at kunne mødes med i Miami og følges med over Atlanten, og Asra kan vi måske mødes med på Guadeloupe sidst i februar.

På Grenada sagde vi et stort farvel til Margarita med Anders, Birgit, Margit og Anne Marie. Vi er kommet til at holde meget af de fire og håber, at vi kan ses om TO år, når de kommer tilbage til Danmark efter at være sejlet helt til New Zealand. Og ligeledes nogle dage senere sagde vi farvel til svenske Nabob med Kay og Marianne og Nordstjernen med Erik og Birgitte, de to både som vi har fulgtes allermest med.

Og som det ikke kunne være nok, så fulgte vi Gro og Axel i land og vinkede farvel til taxaen, som skulle bringe dem tilbage til Tobago, hvor de vil blive endnu en uge, inden de vender tilbage til Danmark.

Vi trak ankeret op endnu en gang og begav os videre nordpå følgende den perlerække af Caribiske øer, der strækker sig som en buet linje hele vejen fra Tobago til Florida.

Med kærlig hilsen og på gensyn! Fra Lene


 oprettet: 23-01-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...