Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070130 St. Lucia – dybdedyk og Pitoner

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så kom Jeppe og Kirstine … og vupti var de væk igen. De tre uger gik bare superhurtigt som en dejlig drøm, og hvor var det skønt at se dem og have dem med ombord. Man forledes til at tænke på sanglinjen om ”de smukke unge mennesker”. Og når de så også er søde, betænksomme og hjælpsomme … . Men nu må jeg hellere standse, før vi alle sidder med røde ører.

Vi hentede Jeppe og Kirstine i Castries, som er hovedstaden på St. Lucia. Vi tog minibussen ind, I ved, de der små fælles busser med glad musik og helst 18 passagerer. Det var en fin køretur gennem landet og tilbage igen til Vieux Fort, som ligger på den sydligste spids af St. Lucia. Der havde vi kastet anker, og her bragte vi så vores kære gæster tilbage og havde dem med på en travetur gennem Vieux Fort og ud til havnen, hvor gummibåden lå fortøjet. Det var en fin introduktion til Caribien. Først den muntre køretur, hvor sproget patois summede omkring os, og udbrud af glad sang fra medpassagererne brød ind i højtalernes kværnen. Og så gåturen gennem byen som er en rigtig caribisk by med smalle gader, endnu smallere fortove, sådan ca. 30 centimer og en dyb rende imellem fortov og kørebane til at lede strømmene, når et caribisk regnskyl pludselig kommer hærgende. Jeppe og Kirstine var med i supermarkedet at købe ind, på KFC og købe en stor pose Ice-cubes til køling af køleskabet på Lela og vandrede med gennem de små gader med deres folkeliv og falbyden af nyfanget fisk og nyhøstet frugt fra små gadeboder. I udkanten af byen inden havnen er et stort område med græs, sådan lidt som en stor fodboldbane, og her går byens får, geder, heste og store sorte grisebasser med deres små sorte grislinger rundt. Jo der var noget at se på, når man sådan kommer dumpende lige fra et vinterkoldt Danmark.

Et par dage efter gik turen mod byen Soufriere og mod Pitonerne, St. Lucias vartegn. Gros Piton og Petit Piton er to imponerende flotte spidse kegler på ca. 900 meter hver, som ligger ganske tæt på hinanden med en lille bugt imellem. I denne bugt lagde vi os. Med en Piton på hver side og en kridende hvid sandstrand foran os på land, garneret med vajende palmer og saftiggrøn vegetation. Paradise! Og da vandet samtidig er krystalklart, og korallerne ligger tæt, var det virkelig paradisisk. Kirstine er ved at uddanne sig til dykkerinstruktør og mangler nogle dyk på ned til 25 meter, og dette sted var bare perfekt.

Omkring Soufriere er der tre bugter, og vi lå i alle tre. Først ved Jalousie Cove midt mellem Pitonerne, så ved selve Soufriere by, hvor vi benyttede lejligheden til at købe ind og gå på fiskemarked og siden ved Anse Chastanet. Jalousie Cove og Anse Chastanet er begge to resorts med smukke guesthouses, mondæne restauranter og strandstole under palmeparasoller. De er beregnet for de rige og er afspærret fra de lokale med vagter og bomme. Men når man er sejler, vugger man bare lige så stille ind og lægger sig lige midt i herligheden. Og oveni købet er man velkommen. Det giver stedet kolorit, tror vi, at der ligger en langturssejler fra for eksempel fra et så eksotisk sted som Danmark og vugger ude på det blå hav og giver de landfaste gæster et strejf af eventyrlyst og sejlerdrømme. Især ved Anse Chastanet blev vi glade for at være, ikke mindst fordi de har et godt dykkercenter, og Kirstine og Jeppe boltrede sig rigtig på det dybe blå. 8 dybdedyk på 25 meter blev det til for Kirstines vedkommende og lidt færre for Jeppe. Det var en lykkelig pige, der kom tilbage til Lela fra sin første dykkedag, iført hele dykkedresset mens hun udbrød: ”Det er ligesom at have haft abstinenser i lang tid og så endelig få lov igen.” Jo, det var ikke spildt på de to, og hver aften sad vi så ved pc´en og kiggede på de mest fantastiske fotos, som Kirstine havde taget under vandet i dagens løb. Der var skildpadder, søheste, muræner, koraller i de smukkeste farver, farvestrålende fisk og så selvfølgelig flotte billeder af Jeppe på vej mod bunden i et svimlende dyk.

Det var dejlige dage og betagende nætter, hvor de mægtige Pitoner rejste sig mod stjernehimlen som tavse skildvagter, hvor brændingen brusede mod den mørke strand, og træ-frøerne sendte deres rytmiske piben mod os inde fra land, mens vi lod piñacoladaerne glide sødt og svalende gennem halsen.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 15-02-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...