Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070201 Caribisk venlighed, Botanisk have og ømme knæ

Forstørrelse
Se forstørrelse

Vi har været ude på nogle gevaldige traveture sammen med Kirstine og Jeppe. Op og især ned igen ad meget stejle veje, og det kan mine knæ desværre ikke så godt lide mere. Det er ret surt, når man gerne vil se sig lidt omkring. Så jeg trodsede de genstridige knæ og tog på endnu en tur med Lars til en botanisk have, som lå i gå afstand fra Soufriere. Jeppe sejlede os ind i gummibåden, og vi ville så gå til haven, se den, og derefter gå de 2 miles (4 km) tilbage til Anse Chastanet, hvor vi lå.

Da vi kom ind til Soufriere sejlede vi hen til fiskernes mole og så, at der var gang i rensning af fisk ved fiskehallen. Der stod et canadisk ægtepar, som var ved at få renset en nyfanget guldmakrel (mahi-mahi, dorado, dolphin). Sådan en ville vi også gerne have, men de havde kun en meget stor en af slagsen til salg, og vores fryser er ikke god at gemme fisk i særlig længe. Vi prøvede at argumentere for at købe en halv, men der hjalp ingen kære mor. En hel eller ingen. Canadierne så vores problem, og de havde en fin fryser, så som manden sagde: ” When there is mahi-mahi, we buy. I buy the half of yours.” Fint. Fint. Fiskeren rensede og skar så fiskene ud med ekvilibristisk fingernemhed og en kæmpestor machete, og mens det blev gjort, hentede Lars en stor pose ice-cubes fra den nærmeste tankstation til køling af det dyrebare fiskekød.

Vi fik vores halve fisk, Jeppe sejlede retur med fisk og is til Lela, og vi gik op i byen. Før vi satte kursen mod den botaniske have ville Lars lige se, om vi kunne være så heldige at få nogle specielle skruer til vores køkkenvask, som han havde været nødt til at tage af, da den var blevet løs, og bordet under den var i fare for at rådne. Vi var igennem flere butikker og endte til sidst hos Alfreds isenkram, som viste sig at have noget, der kunne bruges. Super. Og når vi nu var der, kunne vi lige så godt spørge om vej til den botaniske have. Ekspeditricen så venligt på os, så råbte hun på en ung mand, som sad i en pickup lige uden for forretningen. ”He is going out there now, you can drive with him.” Og så kom vi ind på forsædet. Det viste sig, at den unge fyr var søn af indehaveren af forretningen, og på turen udpegede han den villa, han boede i, en flot lyserød bygning i gammel kolonistil. Han var mægtig sød og ville gerne vide, hvad vi syntes om St. Lucia, og vi fortalte ham så om vores tur, og om hvor dejligt, vi synes, der var på øen, og snart efter blev vi sat af lige ved hovedindgangen til den botaniske have.

Selve haven var en fin oplevelse med de mest fantastiske blomster og den caribiske frodighed, som hele tiden tager vejret fra en. Og samtidig var der en mængde smukke kolibrier, som svirrede om ørerne på os. Vi vandrede rundt nogle timer, og nu begyndte mine knæ igen at gøre opmærksom på deres eksistens.

Heldigvis viste det sig, at vi kunne gå ud ad en bagindgang og på denne måde ende næsten nede i byen igen. Her dumpede vi ind på en lokal roti bar og fik nok den bedste roti indtil videre, så mætte og tilfredse begav vi os ud på de 4 kilometer retur til Anse Chastanet. Igen en meget voldsom stigning på vejen, så vi tullede stille af sted i solen og de 30 grader, som er almindeligt på disse kanter. Vi havde dog ikke gået længe, før en bil standsede ud for os. ”Want a ride?” Jo tak, det ville vi meget gerne. Hvor heldig kan man være? Det viste sig at være en af kokkene fra den fine restaurant, som var på vej til arbejde. Anse Chastanet er et meget dejligt sted med en hel speciel fredelig atmosfære og en meget særpræget og flot arkitektur. Mange af deres værelser har kun tre vægge og så en stor åben terrasse for at give gæsterne fornemmelsen af at være i tæt forbindelse med naturen. Det er absolut ikke et sted for vores pengepung, men det var sjovt at se og at snuse lidt til luksusen.

Men tilbage til den caribiske venlighed og de ømme knæ. Det, jeg troede, ville blive en stroppetur, viste sig takket være to venlige unge mænd at blive en fin knævenlig tur og endda tilsat en hyggelig sludder.

P.s. det skal lige nævnes, at Anse Chastanet har et tilbud for ægtepar, som har lyst til at forny deres ægtepagt. Wedding renewall kalder de det. Så har man lyst til et romantisk ”gentagelses-bryllup” i de mest perfekte omgivelser, så er dette stedet.

Med kærlig hilsen fra Lene

Billedet er af en kolibri

 

 


 oprettet: 15-02-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...