Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070213 Dominica – Victoria Falls, SeaCat og hans ven Moses:

Forstørrelse
Se forstørrelse

Efter turen til Victoria Falls med den energiske SeaCat ventede der os en helt speciel frokost. I et meget åbent (nogle ville måske sige faldefærdigt) skur havde SeaCats ven Moses sit køkken. Moses var en ældre rastaman med et kæmpelangt rastahår og -skæg i store tykke, lange, uldne, sorte, rødlige og grå totter. Nogle af totterne så ret sjove ud i spidserne, der hang nemlig i en tynd hårtråd en ponpon-agtig hårkugle, som de vi havde for enden af bindebåndet i huerne, da vi var børn. Dem man lavede ved at vikle garn rundt om to cirkelrunde papstykker, som nogle måske husker.

Moses havde også de varmeste brune øjne, det venligste smil og de kæreste to små børnebørn på 2 og 4 år, der løb om knæene på ham.

I Moses´ køkken var der åben ild mellem nogle sten med en stor gryde over ilden, et køkkenbord lavet af planker lagt på bukke og et langt bord med to plankebænke til frokostgæsterne. I gryden blev der kogt suppe til os på diverse lokale rodfrugter og urter. Den lækreste karryfarvede suppe med store stykker dasheen rødder og madbananer (begge af konsistens som en kogt kartoffel), små ærtelinser, kalulablade (lidt som spinat) og frisk klippet korianderlignende grønt til at drysse over. Hver fik en kalabasskål fyldt godt op med varm duftende suppe, samt en ske lavet af et fint slebet trekantet stykke af en kokosskal. Alle tiders mad! Smagte virkelig godt. Og samtidig var der underholdning på, for vi var tolv om bordet. Os fire og de fem schweizere, SeaCat og to englændere. Moses tullede rundt ved gryden og lettede ind imellem lidt på låget, som var en stor træplade, og en ven, som var kommet på besøg, hang ind over den åbne vinduesramme uden glas og pulsede oprindelige rastadufte ind i hytten fra sin hjemmerullede grønne smøg.

Efter frokosten fik Lars sig en lang snak med Moses, som havde en fin køkkenhave og alskens frugttræer og grønsager. Blandt andet havde han også træet med de nellikeduftende blade, som SeaCat havde vist. Han forklarede, at man damper bladene og på den måde får et udtræk af en helt speciel olie, som kan bruges til alle mulige formål. Både til ømme led, småskrammer og til at holde insekter væk. Så vi købte en lille flaske af den krydrede olie.

Efter besøget hos Moses, blev vi velfornøjede gennet ind i bilen igen, og så gik det over stok og sten tilbage ad smalle stejle veje. På et tidspunkt blev der hylet lidt forskrækket fra en af de schweiziske damer, da en modkørende bil i stor fart passerede meget tæt på. SeaCat var der med det samme. ”All drivers in Dominica are the best.” Da der blev leet lidt i bilen, fortsatte han: ” I´m not the best, but I´m ok.”

I det hele taget satte han ikke sit lys under en skæppe, som vi jo er vant til, at man skal gøre på vores hjemlige breddegrader. Han erklærede frit fra leveren, ganske alvorligt og helt uden ironi: ”at han var et specielt godt menneske, og hvis alle mennesker var som han, så ville verden være et bedre sted at være. Han holdt af at gøre folk glade, han kunne lide at hjælpe folk og give dem gode oplevelser.” Og manden havde jo ret. Han var en sød og hjælpsom fyr, og vi fik den dejligste dag og følte, at der blev gjort noget specielt ud af os og var glade og blide i sindet, da vi steg ud af hans bil efter endt tur. Måske er det naivt tænkt, men måske skal der ikke mere til få at få en bedre verden. Vær god ved andre også dem, du måske ikke er enig med. Vær et ordentligt menneske og lad være med at hænge dem op ved deres hals, som du ikke er enig med eller ikke kan lide … også selv om de skulle hedde Saddam til fornavn. Jeg ved godt, at disse bemærkninger er himmelråbende naive, men helt ned til grunden, så er det vel der, det hele begynder … med næstekærlighed og tolerance …

Det var en dejlig dag og en dejlig ø, og vi er nu ved at spise os igennem de 20 grapefrugter, som SeaCat plukkede ned til os.

Og til sidst. Dominica har et dårligt ry blandt sejlere. Vi har hørt historier om listetyve, der kravler ned i folks både, mens de sover, og om at kriminaliteten er stor. Måske er historierne rigtige måske ikke. Vi oplevede intet kedeligt overhovedet, men vi oplevede en ø, hvor turister er mere end velkomne, hvor folk er meget venlige, og vi oplevede som det eneste sted, vi har været, at alle guider skal være autoriserede og uddannede for at tage sig af sådan nogle som os, og det satte vi stor pris på. Så betænk dig ikke, vil du opleve en caribisk ø uden et væld af turister og er til natur og vandreture og bjerge, så er Dominica bare sagen, både for de der kommer sejlende, og de der kommer flyvende.

p.s. Mange tager fejl af Dominica og Den dominikanske Republik, men det er altså to meget forskellige øer. Den sidste har vi endnu til gode.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 24-02-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...