Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070220 Guadeloupe og Karneval

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så kom vi til Guadeloupe. Den sommerfugleformede ø, der som Martinique er et af Frankrigs departementer med to senatorer i det franske senat. Og ligesom Martinique er det et stykke Frankrig, vi er kommet til. Frankrig med et caribisk islæt og ikke Caribien med et fransk islæt, hvis I forstår, hvad jeg mener. Der er meget stor forskel på at anduve Martinique, Iles de Saintes og Guadelopupe i forhold til øen Dominica, som ligger lige midt imellem Martinique og Guadeloupe. Dominica er Caribien med stort C med næsten kun sort befolkning, fattigdom, maleriske huse og charmerende gavtyve overalt. Og samtidig smuk og uspoleret natur, ikke kultiveret som både Martinique og Guadeloupe, hvor de store lysegrønne områder med dyrkede sukkermarker er meget karakteristiske for landskabet, når man nærmer sig øerne.

Guadeloupe går for at være den største smeltedigel angående befolkning i hele Caribien. I forhold til de andre caribiske øer er der rigtig mange hvide franskmænd, og efter slaveriets ophævelse blev der indført mange asiater fra de franske kolonier til at arbejde i sukkermarkerne, så befolkningen er en stor blanding. 

Lige nu ligger vi ved bro i Marina du Bas Fort ved hovedbyen Pointe á Pitre. Det er første gang, vi ligger ved en bro siden d. 17. november, og det er en helt ny oplevelse igen at kunne gå i land direkte fra båden og ikke via en sejltur med gummibåden. Her i marinaen er der næsten udelukkende hvide mennesker og næsten udelukkende franskmænd, som næsten udelukkende taler fransk. Sådan! Så frem med skolelærdommen og fagterne. Vi har for første gang set en båd med en sort familie, det er virkelig et særsyn og siger noget om fordelingen af velfærd mellem racerne.

I går var vi så en tur til byen, til karnevallet, som er i fuldt flor og har sin storstilede afslutning i morgen. Byen var vrimlende fuld af mennesker, og vejen derind var med taxa ad det ene spor på en tospors mortorvej. Det andet spor var brugt til parkering. Der er meget dårlige busforbindelser og næsten ingen taxaer at få her. Meget anderledes end de andre øer, vi har været på, og meget lidt turistvenligt. Vi stod først og ventede længe uden resultat ved et bustoppested sammen med et hold italienere og tog så til slut den første store taxa, der kom til syne. Taxaen kom dog ikke så langt, da hele byen var så proppet af biler og mennesker, at vi lige så godt kunne stige ud og gå det sidste stykke ind til centrum.

Og sikke en oplevelse. Karnevalsoptogene har en rute, og langs denne rute stod folk fuldstændig tæt. Ligesom når der er kongeligt bryllup i København. Mange havde klapstole med, og det myldrede med folk i alle aldre. Og folk ER virkelig blandede, som der står i guiderne. Hvide og lyserøde og lysebrune og mørkebrune og sorte. Flade næser og lige næser, lange smalle øjne og store runde øjne. Smalle læber og svulmende læber. Sort hår, rødt hår, lyst hår, brunt hår, krøller og afro og så videre og så videre. Vi følte os ikke helt så afstikkende i omgivelserne, som i de sidste mange måneder, selv om mit efterhånden platinblonde pandehår ikke kan skjule, at min herkomst ikke lige stammer fra disse kanter. Angående kulør kan vi efterhånden godt være med på holdet af de mere blandede racer.

Så begyndte grupperne at komme. Hold da op hvor flot! Den ene fantastisk udklædte gruppe efter den anden defilerede forbi. Først kvinderne og børnene med farvestrålende kjoler og helt utroligt roterende rumper, mange af dem med store sløjfer hæftet bagpå som svingede og snurrede og vuggede. Og efter dem kom mændene, kraftfulde med de store trommer der blev gennembanket med den karakteristiske karnevalsrytme, med skingrende trompeter og tuden fra store konksnegleskaller, som man blæser i. Hvilken fest!

Mellem optogene blev ruten ryddet, dels af uhyggeligt udklædte unger, der skræmte de små børn på deres vej med deres abe-, elver- eller spøgelsesmasker, dels af horder af unge mænd med kæmpestore piske, som de svang med enorme knald. Det så meget farligt ud, og det holdt folk i behørig afstand.

Der kom den ene mere fantasifuldt udklædte gruppe efter den anden. Nogle var kæmpeinsekter med farvestrålende vinger, nogle en hel mark af duvende rokkende ananasser, nogle i smukke fejende kjoler og kæmpeturbanner med fjer, nogle var vilde stammer i leopardtøj indsmurt i mørk olie og overhældt med guldstøv, og nogle kom dansende højt oppe over mængden på lange tynde stylter. Én gruppe var kæmpestor, måske en ungdomsorganisation måske en politisk gruppe. De var ikke udklædte, men bar alle på skilte med forskellige sentenser på kreolsk, et slags pidgin fransk, som ikke er helt til at gennemskue. Denne kæmpegruppe kom bragende med rytmiske kampråb og dunkende trommer, som en voldsom strømmende flod. Det var vildt at se alle disse hoveder drøne forbi i en uendeligt flydende strøm mellem de tætte tilskuerrækker på hver side. Håret vuggede, mundene råbte kampråb, plakaterne vippede på deres stænger, og hele den enorme gruppe bragede gennem ruten i flere minutter. Wauw!

Optogene var sat til at defilere i gaderne fra kl. 14-21, hvorefter der på den store plads mit i byen blev stillet op til levende musik fra en stor scene. Vi ville gerne have det hele med og var del af den tætte menneskemængde på Place de la Victoire, der rokkede og svajende og roterede med rumperne omkring os. Selv de mindste små børn forsøgte sig med rytmerne, og det var fascinerenede at se, hvor gode disse folk er til bevæge sig, med levende lemmer og bevægelige led, der får os nordboere til at se ud, som om vi ikke er blevet smurt i årevis … hvilket måske også er tilfældet. Hvem der kunne rotere sådan med bagen!

Til sidst var vi dog trætte og ville gerne hjemad, men hov, hvor var alle taxaerne? Der var et pænt stykke ud til marinaen, og vi havde ikke lyst til at begive os ud på de mørkere veje, så en taxa hjem var vores plan. Men ingen taxaer, ingen busser, kun en by som var helt afspærret af mennesker, parkerede biler og gitre for at holde vejene åbne for karnevalsgrupperne.

Nu var gode råd dyre. Der holdt politibiler mange steder, så vi spurgte en af dem og blev henvist til et sted i udkanten af den store plads. Der stod ganske vist også et taxa skilt, men det var inden for en afspærring, og ikke en eneste taxa blinkede til os mellem de mange biler, der holdt parkeret. Vi spurgte så en betjent fra en anden politibil, og han var mere konstruktiv. Han viste os hen til politistationen, hvor den vagthavende meget venligt havde et stort arbejde med at forsøge at ringe en taxamand op. Efter mange forsøg og begyndende nervøsitet hos os, kom han endelig igennem, og et kvarter efter kom en vogn med en meget venlig og rar taxamand kørende. Pyh. For selv om folk virkede uendeligt fredelige og glade, ingen fulderikker, ingen højtråbende aggressive personer, kun glæde og rytme, så havde vi dog ikke lyst til at udfordre skæbnen ved at begive os ud på en lang øde gåtur gennem områder, som vi ikke kendte til. Og for øvrigt var benene også lidt slidte efter at have gået rundt hele dagen.

Så vi kom hjem i fin stil, og belært af erfaringen har vi nu fundet et sted tæt på byen, hvor vi kan lægge vores gummibåd, når vi i morgen skal ind og se den store afsluttende opvisning med alle grupperne. Mere om det.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 14-03-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...