Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070320 Culebra – piñacolada og tunbøffer

Forstørrelse
Se forstørrelse

Efter St. Thomas satte vi kursen mod øen Culebra, som er en af De spanskvestindiske Øer og hører til Puerto Rico. Det var en fin sejlads, hvor et af Johns ønsker for turen blev opfyldt. Fiskestangen begyndte at snurre. Den første gang røg kalorius af, men næste gang lurede vi fisken. Så snart stangen begyndte at udsende sin knurrende lyd som tegn på, at noget var gået på, drejede John af, så luften blev taget ud af sejlene, og farten gik ned, Lars sprang til stangen, og jeg til nettet.

Det var en stærk krabat, vi havde fået på. Lars trak ind og trak ind, fisken dykkede og trak igen, alt hvad den havde lært, og det tog et stykke tid, inden den var kommet så tæt på, at vi kunne se den. En flot tun, efter øjemål skudt til 5 til 6 kilo. Endelig efter en del asen med nettet lykkedes det at få fisken ombord, og jeg susede straks ned efter den gamle danske, som har vist sig at være et probat aflivelsesmiddel til vildt kæmpende fisk. Meget mere renligt og roligt end en kniv i nakken med dertil hørende blodbad og rengøring all over.

Lækkert lækkert, nu stod den på tunbøffer til aften.

Vi satte ikke snøren ud mere og nød resten af sejlturen i dejligt vejr og fin vind. Vi ankom til Culebra og den lille havn ved byen Dewey sent om eftermiddagen. Alt åndede ro og fred, og Lars tryllede en piñacolada frem til en sundowner, inden de friske tunbøffer. Og så lige et lille tip til sejlere med et luftkølet køleskab, som bruger alt for megen strøm i disse varme egne. Køb en pose isterninger. Hæld en del af dem i drinken, en del i en thermokøleflaske til flere drinks og resten i køleskabet. Det holder skabet koldt i et døgns tid. Giver godt nok noget smeltevand i bunden, men det kan jo altid tømmes af, og pakker man smørret ordenligt ind i tætte plastikposer, svømmer det fint rundt og holder sig koldt i smeltevandet.

En herlig aften i ro og fred, noget af en kontrast til St. Thomas og Charlotte Amalie, som vi havde forladt bare 20 sømil borte.

 

Næste dag var vi inde på øen og udforske den lille by Dewey, som var en meget positiv overraskelse. En fin og levende by med et behersket mål af turister og en god stemning. Vi spiste frokost på et lille sted kaldet Dinghy Dock Restaurant og gav her et nytilkommet engelsk turistpar en sjov oplevelse, da Else og jeg inden afgang med gummibåden iførte os vores Dinghy Dress, specielt designet til at undgå våd dinghyrøv og andre sprøjt fra dumme bølger i modvind. Dresset består af en sort affaldspose, hvor man har klippet ud til hoved og arme i bunden. Posen trækkes over hovedet, armene stikkes ud, og sækken er lang nok til at blive bøjet om, så man også kan sidde på den. Smart ikke? Må gerne kopieres, så man ikke ankommer til en by med store våde saltvandspletter på sit pæne tøj. 

Med kærlig hilsen fra Lene

 

 


 oprettet: 12-04-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...