Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070322 Puerto Rico – San Juan by night

Forstørrelse
Se forstørrelse

Så kom vi til San Juan. Hovedstaden i Puerto Rico og den første millionby siden … ja siden Lissabon i september for fem måneder siden.

Det var en speciel oplevelse at se højhusene derinde forme landskabet med deres bakker og mærkeligt kantede bjergtoppe. Natur skiftet ud med kultur. Sært smukt lå byen dér, indhyllet i en blød gylden dis i den lave eftermiddagssol.

Vi har passeret den ene kyststrækning efter den anden i de sidste fem måneder, for det meste bjergrige og bakkede landskaber med silhuetter af palmer og krøllede trækroner som uldhåret på en afrikaners hoved, som Thorkild Hansen ville have sagt. Vi har passeret små landsbyer og større byer, hvor husene har puttet sig ind i dalene mellem bjergene og glimtet hvidt som strandsten.

Nu er det husene, der dominerer. Eller kolosserne. Store kantede klodser, der skyder lyn i solen fra tusinde vinduer. Som tænderne i en gammel slidt redekam ligger de derinde, tæt sammen i forskellige højder, nogle med skrå toppe, nogle afrundede og nogle spidse. De sidste er nok kirker med kupler eller spir. Det er et sært syn, og det er sært at tænke på alle de små mennesker, der lever deres liv der bag de mange forkromede mure.

Vi sejler Lela ind i San Juan, runder det mægtige harniskklædte totalt uindtagelige spanske fort og kommer ind bag bymuren til en stor bugt fyldt med travle skibe, der piler frem og tilbage og mastodonter af skinnende krydstogtskibe, der slumrer ved kajerne, afventende at deres myreflittige turister skal vende tilbage belæsset med fangsten fra endnu et shopping-raid. Vi lægger os for anker i marinaen, 20 meter fra en stærkt befærdet vej, som fører ud til en lufthavn for privattrafik. De små flyvemaskiner suser hen over vores hoveder, mens vi ligger der og vugger på det vand, der har båret os frem de sidste syv måneder.

 

Om natten er der uro i båden. To trætte ingeniører ud i bekæmpelse af støj og vibrationer har for en stund glemt deres metier. Den ene er meget tæt på min hovedpude, og til sidst giver jeg op. Samler hovedpude og dynebetræk, der fungerer som dyne, går op i cockpittet og laver mig en rede af alle hynderne på den ene kistebænk. Og så ligger jeg der, midt i den store pulserende by. Det er midnat, over mig er en bleg nattehimmel, hvor stjernerne har fået konkurrence af byens lys, under mig er vandets bløde bevægelser, som jeg kender så godt, og rundt om mig er byens lyde. Som jeg ligger der kommer lydene til mig som fra et kæmpestort multivæsen, der lever og trækker vejret lige ved siden af. Det rumler fra alle de indre systemer, det dunker fra utallige hjerterytmer, det snurrer og brummer og syder, og alle lydene smelter sammen til et stort beroligende åndedræt. Byen trækker vejret, og med den stadige summen omkring mig, falder jeg endelig i søvn.

Med kærlig hilsen fra Lene

 

 

 

 


 oprettet: 12-04-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...