Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070401 South Caicos – forsvunden storhedstid og conchfangst

Forstørrelse
Se forstørrelse

Vi ville egentlig være sejlet til Turks, men det dårlige vejr med kraftig vind forfulgte os helt til disse små flade vindblæste øer, og da Turks i den vindretning, vi havde denne morgen, ikke kunne byde på en sikker ankeplads i læ, drejede vi af med vinden og sejlede til South Caicos, til byen Cockburn Harbour i stedet.

Vi fandt en plads og tog straks gummibåden ind til land for at indklarere. Der var en lille dinghy havn, og vi fortøjede og gik op i byen, eller hvad man nu kan kalde den. Der var en gade og et lille slags supermarked, hvor damen ved disken viste sig at kunne hjælpe os med alle vores fornødenheder.

Da de ikke havde is til afkøling af vores køkeskab i butikken, kaldte hun på en fyr, hvis mor Shirley havde is i sin fryser derhjemme i køkkenet i det lille hvide hus lige bag det irgrønne deroppe i svinget. Ok fint med os, vi vandrede derop, og Shirley, som var en nydelig gammel dame, inviterede mig inden for i sit køkken, så jeg selv kunne vælge en klump is af passende størrelse formedelst 2 dollars.

Og da Lars spurgte efter indklarering, ringede damen til en person, som var optaget lige nu, men hvis vi holdt vores vhf åben i løbet af dagen, ville hun kalde, når personen var klar. Som sagt så gjort og vi var åbenbart heldige eller også betragtet som søde og rare?! Eller måske fattige? For til forskel fra to andre både, vi talte med senere på dagen, slap vi med 23 dollars for os begge, hvor de på de andre både havde betalt 50 dollars pr. næse?! Dejligt for os, men hvorfor ved vi ikke. Vi vælger at tro på, at det var, fordi de syntes, at vi var søde.

Vi gik en tur i byen, som emmede af engang at have været et større og meget mere betydende sted. Der har været en stor produktion af salt fra et stort lavvandet område, som nu lå helt brak, og det var som om, alt var gået i stå med denne produktions stop. Der var mange engang flotte huse, som nu lå som ruiner stærkt på vej tilbage til naturen, totalt druknet i vegetation, og vi var oppe at se på et stort gammelt plantagehus, som engang havde været en rigtig herskabsvilla med en flot anlagt park, og en allé som førte frem til huset, der lå øverst på en bakketop med en fantastisk udsigt. Nu var alting lagt i ruiner, de fine blomsterbede kranset af sten eller conchskaller var overgroet, og huset selv var godt på vej til at falde helt sammen.

Der boede omkring en 100 mennesker i byen eller settlementet, som det vist hedder, når vi i Danamark ville bruge ordet bygd. De fleste (mændene) sad rundt omkring og hyggede sig under skyggefulde træer, men ved havnen var der gang i en lille fabrik, hvor en flok kvinder kom vuggende ud med hænderne på hofterne, iklædt lange forklæder og plastichætter, for at holde deres eftermiddagshvil. Det var stedets lille fiskefabrik, hvor man især rengjorde og pakkede conchsnegle.

Og concher, dem var er mange af. Så mange, at vi besluttede os for at forsøge os med dette maddepot, som lå lige uden for vores havelåge/ræling eller rettere sagt under vores køl. Lars havde ved ankomsten dykket ned på sit sædvanlige rutinetjek af, om ankeret lå, som det skulle, og opdaget, at concherne nærmest lå i lag, så nu besluttede vi os for at gøre forsøget. Frem med fiskebogen ”The Cruiser´s Handbook of Fishing” og op på side 251 og frem.

Lars sprang i og kom op med 6 pragteksemplarer. Conchskaller er bare noget af det flotteste, store og smukke og helt lysende pink indeni.

Ok, i gang!

Første afsnit: Fjern dyret fra skallen: læg skallen foran dig med undersiden nederst, find et punkt mellem anden og tredje snoning, sæt en skruestrækker på og giv den et gok med en hammer, så der går hul. Stik dernæst en kniv ind i hullet og skær rundt til alt føles løst eller gennemskåret. Så skulle dyrets ”holde-fast-muskel” være fri.

Vende dernæst skallen, grib fat i sneglens fod, en slags hård flad klo, og træk til. Og vupti, ud kommer en kæmpeklump.

Andet afsnit: Rens dyret og skær alt overflødigt væk: her kom jeg så ind i billedet. Jeg sad parat med den bedste fiskekniv (en foræring fra Sanne og Thomas) og fik den levende klump lagt på skærebrædtet foran mig. I bogen stod: skær først  øjne og penis af. Skrig! Det var altså for slemt. De der øjne på deres lange stilke bevægede sig jo, og selve dyret krummede sig sammen, som en snegl gør. Åh åh, jeg sad der og fægtede med kniven og kunne simpelt hen ikke tage mig sammen. Men som dengang i Grønland, hvor jeg til min fødseldag af velmenende venner fik foræret to nyskudte ryper til flåning og rensning i alles påsyn, måtte jeg jo over tærsklen. Det er det, man kalder grænseoverskridende, ikke? Jeg synes, at det var svært med kniven, så jeg tog en saks og klip klip klip, øjne og penis var væk. Dernæst et hurtigt klip langs kroppen, og nu var også hele indvoldssækken væk. Så var der (kun) tilbage at skære alt den brune og meget seje hud væk fra det fine hvide kød, som er sneglens muskel.

Jeg klumrede en del rundt med det, må jeg sige, og en arbejdsgang blev siden, at Lars slog hul, skar, hev kalorius ud, SAMT skar alle de der dele væk, og jeg så tog mig af selve afskindingen. Dejligt at have en gentleman om bord, når nu jeg er lidt sart på det der med øjnene og penissen. UF!

Når det hele var ordnet, og kødet lå tilbage som en fin hvid klump kun med sit håndtag af sneglens forhenværende fod, blev kødet hamret godt og grundigt igennem for at mørne det, siden skåret i tynde skiver og ristet på panden med hvidløg. Og vi kan fortælle dig, Anders i Tasmanien, at det smager lige så godt som de abeloner, du engang så lækkert lavede til os på samme måde, da vi var på besøg hos dig og familien og med ude at sejle!

Så nu kan vi også ernære os af denne fødekilde.  

En lille tilføjelse fra bogen, som på sine steder er ret underfundig, er denne (frit oversat): konsumér den krystalagtige orm: den krystalagtige orm er hellig for indfødte conch-elskere. De suger denne spaghettilignede sag lige ud af kødet, så snart den dukker frem fra indvoldssækken, idet de erklærer at den giver stor energi og libido. Organet er en proteinrig sag, som hjælper conchen med at fordøje. Den har en dejlig salt smag. Hvis du sådan nonchalant vender dig om mod uforberedte tilskuere med tingen dinglende fra læberne og slubrer indholdet i dig, ligesom du ville drikke fra et sugerør, så vil den vride og vende sig under processen, hvilket vil give følesesmæssige stærke reaktioner hos tilskuerne og senere interessante kulturelle diskussioner.

Denne del valgte vi dog at springe over.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 19-04-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...