Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070428 Miami og Fort Lauderdale – en skov af skyskrabere og

Forstørrelse
Se forstørrelse

I Miami kom Torben, Jytte og Anna ombord, og allerede dagen efter kastede vi fortøjningerne og sejlede op ad The Intercoastal Waterway, et system af kanaler, hvor man sejler lige gennem store boligområder med himmelstræbende skyskrabere og villaområder med den ene gigantiske villa efter den anden, alle med en stor motoryacht fortøjet i baghaven. Det var sjovt at sidde der på Lela og lade det hele glide forbi, og det var sjovt at kaste anker i en ”bugt” omgivet af et ”skovbryn” af høje beboelsesejendomme, den ene mere fancy end den anden i sin udformning. Og så ligge der om natten og se alle de kendte stjerner komme frem på himlen og blande sig med lysene fra boligblokkenes vinduer.

Dog var det påfaldende, så øde og mennesketomt, der var. De store huse lå der med alle deres ens altaner, og ikke et mennesker var ude på dem for at nyde dagen eller aftenen, og de prangende villaer havde kun liv om formiddagen, når stuepigerne og gartnerne nuslede rundt. Gad vide, hvor folk er henne?

Vi endte i Ft. Lauderdale, hvor vi var så heldige at få en mooring lige ud for broen, som fører Las Olas Boulevard over vandet. Et fint sted med en god marina med showers, WiFi og andre fornødenheder og med den lange lange strand bare 5 minutter væk. Så bølgerne skulle prøves, især af Anna på 9 år, som hurtigt kom efter sejladsen og var vores faste fortøjningsmatros, når vi lagde til med gummibåden.

Anna, Jytte og jeg fordrev også tiden med lidt skæg og ballade og gendigtede blandt andet denne vrøvlevise. Vi mener, at det meste er korrekt, men sidste vers er vist for egen regning. Hvis nogen af jer derude kender den korrekte version, kan I måske sende den ind til min mail, og så lader jeg det gå videre til Anna, som pryder denne side.

Her kommer den:

 

Kan du huske dengang, da de døvstumme sang, og de fingerløse spilled´ på klaver – ver – ver

Og en død mand hang, på et rustent søm og sang, vil du med min op i himlen, når jeg dør dør dør.

 

Nej vel vil jeg ej, for mit navn er Nikolaj, jeg var 27 år, da jeg blev født født født

Og min far var psykopat, og min mor var akrobat, og vi boede i en lille rød tomat – mat – mat

 

Det var ordene.

Og så forresten, en lille ting vi har opdaget her i Florida, til stor glæde for en del af besætningen.

Der findes ikke en ærlig motorbåd uden en bikiniklædt skønjomfru på fordækket, liggende saligt henslængt, badende alle ynderne i den dejlige sol.

Heldigvis ser det ikke ud til, at det også gælder for sejlbåde, for jeg tror, at min alder og facon er gået lidt af mode til netop denne diciplin. Men smukt ser det ud. For det meste.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 05-06-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...