Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070508 Mod Bermuda – på kryds og flugt fra årets første hurr

Forstørrelse
Se forstørrelse

Den 30. maj kom vi så af sted mod Bermuda med højt humør og en fin vejrudsigt, som lovede variabel vind, så vi havde investeret i et par ekstra dieseldunke, for vi regnede med en del motorsejlads.

892 sømil lå foran os, og dem ville vi tage i et snuptag. Desværre skulle det gå lidt anderledes end vi i vores ukuelighed havde regnet med. Mon det var det der med hybris ... eller måske Bermudatrekantens forbandelse, som de derhjemme havde sendt os bekymrede sms´er om? Tjah ..

Vi lagde ud med den første forhindring. Bush var i byen i anledning af en mindedag for luft- og søvåben, og broen vi skulle igennem ved Port Everglade var lukket til 12 middag, stærkt bevogtet af op til fem både fra hhv. American Coastguard og FBI. Men endelig over middag kom vi  ud af havnen i en flotille af løsslupne både, ud i Golfstrømmen.

Men hvad var nu det? I havnen havde vandet stået stille og klart, og vi havde regnet med at skulle holde motoren i gang, men herude viste det sig, at der blæste en frisk brise, og at den kom fra nord, hvilket ikke lige var den ønskede retning for os. Planen var at følge Golfstrømmen nordover et døgns tid og så dreje af mod nordøst og gå lige på målet. På den måde ville vi kunne udnytte medstrømmen, der nogle gange løber med op til 4 knob.

Men Golfstrømmen i nordenvind er ikke så sjov, for som tidligere omtalt så rejser bølgerne sig hurtigt, når strøm og vind går mod hinanden, og det holdt da også stik her. ”Som Køge bugt, når den er værst og så i overstørrelse”, som Torben sagde.

Vores to nye gaster havde jo slet ikke fundet deres søben endnu, så det var lidt af en hård nyser at ryge ud på sådan en ridetur, og søsygen indfandt sig da også hurtigt hos dem begge. Heldigvis havde Lela en god forsyning af søsygepiller ombord og efter et par dage med ret stille gaster, virkede pillerne og tilvænningen til søen. Og hatten af for Torben, som den første aften tappert kreerede en dejlig middag til os i den rullende, huggende kahyt, afbrudt af gentagne ofringer til søen.

Og så begyndte vores livtag med lavtrykkene, som konstant byggede sig op foran os. Da vi lagde ud fra Ft. Lauderdale, havde vi som sagt en fin vejrudsigt med variable lette vinde, men allerede et par dage inde i sejladsen kom de første meldinger om et stort lavtryk, der lovede kraftig nordøstlig vind. Ikke lige vores kop te, da norsøst jo var den retning, vi skulle sejle, og det ikke er så let at sejle mod vinden i en sejlbåd. Lars regnede på det og prøvede at finde en rute, hvor vi kunne udnytte strømmen og måske komme i rigtig position i forhold til lavtrykket, som jo har vinden drejende omkring sig mod uret, så det er vigtigt at komme på den rigtige side, hvis det ellers kan lade sig gøre fornuftigt i forhold til vindstyrke og kurs.

Vi kløede på med vinden lige i snuden, men allerede næste dag var vejrudsigten endnu mere alarmerende. Nu var der gale varsel nogle dage frem. Gale er kuling, når man taler danske forhold. Det vil sige ca. 12-15 m/s, og ikke så rart, når man har den imod. Øv, det var ikke lige, hvad vi havde regnet med, men stadig var sejladsen da god, søsygen var på retur, og Jens sad på et tidspunkt med et stille smil og sagde, at sådan et sejlervejr, som vi havde lige nu, kunne man bare ikke få bedre i Danmark.

Og så fangede Torben den største og smukkeste guldmakrel, vi endnu har set på Lela. 102 cm målte den, og vi skød den til at veje 5- 6 kg. Der var mad til flere dage.

Desuden havde vi også undsætning af Københavns Brandvæsen, da vi syntes, at Lela sejlede så uendeligt langsomt, og Torben tog udstyret på og dykkede ned i det blå blå dyb og checkede, at alt heldigvis så ud til at være i sin skønneste orden. Ingen særlig begroning, ingen tang eller andet til at sænke farten, og kølen med dens blylapper var i den fineste orden. Det måtte simpelthen være Bermuda-trolden, der holdt os i et fast greb, eller også havde vi mere sandsynligt bare en del modstrøm.

På 4. dagen læste Lars så en kedelig besked på navtexen. Lavtrykket, som vi jo havde fulgt på vores vejrkort, blev ved med at bygge sig op, blev dybere og dybere, og nu var det ikke kun ordet gale, der blev nævnt, nej ordet storm og vinde af hurricane styrke dukkede op. Op til 70 knob og 30 fods bølger var der lovet, og vi lå alt for tæt på.

Lars nævnte ikke ordet hurricane fra den sidste vejrmelding for os andre, for han ville ikke skræmme os, men han var bekymret og ringede til DMI og fik en snak med dem.

Lavtrykket var helt usædvanligt for årstiden og var ved at udvikle sig til årets første navngivne tropiske lavtryk Andrea, og man kunne ikke forudsige bestemt, hvilken retning det ville tage, så vi blev rådet til at sejle væk så hurtigt som muligt.

Som sagt så gjort. I stedet for at gå kurs 62, som var kursen til Bermuda, lagde vi roret om til 120 grader, og de næste 24 timer sejlede vi bare derudad, stik sydøst. Væk fra Bermuda og væk væk fra det store lavtryk, der så mere og mere truende ud på vores kort. Uf, det var ikke sjovt, og der kom da også en lidt trykket stemning på båden. For vi lå jo i udkanten, og det var ikke til at vide, hvor meget vind, vi ville få.

Vi fik vind. Og vi fik store bølger. Nok de største jeg har set ind til nu, sådan nogle, der brækker i en høj skummende kam på toppen. En 30-40 knob var vi nok oppe på i pustene. Men vi sejlede væk, og Andrea trak den anden vej ind mod USAs kyst, og efter de. 24 timers escape sejlede vi så tilbage igen mod Bermuda. Det blev et par hårde dage på hårdt kryds, og især de sidste 10-15 timer, hvor vi havde Bermuda inden for synsvidde, men måtte kæmpe os i zigzagkurs op mod øen, var hårde.

Otte og et halvt døgn var vi om det, og vi var trætte og glade, da vi på bløde sømandsben sprang i land ved immigrationskajen, og Torben spurtede op og købte to store kæmpe pizzaer til øjeblikkelig fortæring.

Med kærlig hilsen fra Lene

 

 


 oprettet: 05-06-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...