Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070603 Peters Café og molemaleri

Forstørrelse
Se forstørrelse

I Horta ligger en café. Den hedder Peters Café, og den er vidt berømt, for her mødes alle de sejlere, der kommer til havnen.

Én af de første alenesejlere, Joshua Slocum, ankom til til Horta i maj 1895 efter 21 dages sejlads fra Boston. Slocum havde været ret uheldig med både pirateri og meget dårligt vejr, og da han nåede Horta malede han bådens navn ”Spray” med store bogstaver på molen, så andre kunne se, at han var kommet sikker i havn. Efter at have malet dette på Acorerne første molemaleri, havde han ikke flere uheld, og det er nu blevet en tradition, at alle både, der ankommer til Horta, ikke sejler videre uden at have sikret sig enlykkelig videre fremfærd med et molemaleri med skibets navn, besætning, dato og oprindelsesland.

For at give et indtryk af, hvor omfattende dette molemaleri er blevet, er her nogle tal for, hvor mange sejlbåde, der er noteret ankommet til Acorerne gennem de siste mange år. I 1930 kom der 1 sejlbåd, i 1970 var det 59, i 1978 var tallet 200, i 1988 var det 800 både og i 2002 kom der 1120. I 2007 kender vi ikke tallet, men Lela er jo den ene, og vi kender nok de næste 20 både, som har været, er kommet eller er på vej hertil på dette skrevne tidspunkt.

(Vi har læst et sted, at der faktisk kommer flere tilrejsende til Faial med båd end med fly!)

Og molemalerierne blomstrer. Hver dag ser man en besætning med tungen i mundvigen og strittende pensler lave deres eget aftryk på de store moler. Der er malerier overalt på asfalten, på vægge, stolper, trapper, mure og endda på klipper og store sten. Det er flot og spektakulært, og der er de rene kunstværker imellem. Men kom selv forbi og se. Lelas pryder den lodrette væg op mod vejen over for bro B.

Men tilbage til Peters Café. Peter hed egentlig José Azvedo, og i årevis har Peter, hans søn og sønnesøn holdt værtshuset åbent for alle søens folk. Og de har til gengæld i den grad sat deres præg på stedet. Som molerne bugner af malerier, så bugner lokalet af flag, vimpler, fotos, gamle t-shirts med bådlogoer, kasketter, breve og alskens andre ting, som igennem tiderne er blevet hængt op på væggene eller sømmet fast i loftet. Hvis man bladrer lidt i de mange lag på vægen finder man måske frem til ”Nordkaperens” hilsen eller måske bare til en lille vimpel fra Hundested eller Høruphav. Hvem ved? Det er i hvert fald skægt bare at sidde og kigge rundt på alle de mange glade budskaber.

Og så er maden god. Øllerne billige, betjeningen super og publikum endnu bedre. Her passer ordsproget ”hvor der er hjerterum, er der husrum”, for der er næsten altid stuvende fuldt af folk, men aldrig mere end at man kan få et hjørne ved ét bord, lige låne en fri stol fra et andet, og vupti er man straks engageret i en dyb interessant snak med folk omkring. Interessant i hvert fald for os som er kommet hertil på egen køl.

Vi oplevede nogle pragtfulde aftener og nætter på Peters med bægerklang, fællessang og glade søde mennesker, og som aftenen skred frem sluttede flere og flere lokale sig til selskabet. Herlige fiskertyper som taget ud af en piratfilm af Polanski og højtstemte, højtsyngende ungersvende, der gerne ville give nogle numre af landets vemodige sange.

Hvor var det bare dejligt at kunne synge, le og feste med søde mennesker efter 13 dages stramt skema os to i en lille kahyt på et meget stort hav.

Med kærlig hilsen fra Lene


 oprettet: 06-07-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...