Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Lelas Logbog 2. Fra Tobago til Lynaes
 070619 Acorerne. Terceira – festlighed og tyreløb i gaderne

Forstørrelse
Se forstørrelse

Den tredje ø, vi nåede at opleve, var Terceira. Hvor Faial har et areal på 172 Km2 og Pico på  447 Km2, så ligger Terceira midt imellem med 382 Km2. Endnu engang kom vi til en ø, som adskilte sig helt fra de to andre. Den virkede mere åben og havde nogle utroligt smukke kig ned langs kysten, når man kørte ad kystvejen, og så var der jo solskin. For endelig havde Acorer højtrykket indfundet sig med sol og varme.

Vi sejlede fra Faial d. 17. juni med Jesper og Karen ombord. De var ankommet til Horta d. 15., og vi nåede lige en enkelt scooter tur og et besøg hos Peters med dem, inden vi drog videre. Jesper og Karen er vant til at sejle og sejler kapsejlads i deres X 79 båd, og så er de et par søde og friske unge mennesker, så vi glædede os til at have dem ombord.

Vi besluttede at gøre et stop på Terceira et par dage, inden vi endeligt forlod Acorerne med kurs mod Europa, og det var en god beslutning!

Vi gik til havnen i Angro do Heroismo, som er den største by på Terceira. Byen er udnævnt på UNESCOs kulturarvsliste, fordi er er specielt velbevaret og ifølge ”Turen går til Acorerne” nok Acorernes mest maleriske by med charmerende huse og lige, rene gader, der fører fra havnen op ad en skråning. Der er også mange hyggelige brostensbelagte gågader med et væld af fortovscafeer og den bedste expressokaffe, der kan fåes, med lige præcis den antydning af bitterhed og det fine skum, der kendetegner den perfekte kop, ifølge Karen og Jesper, som var nogle hajer til kaffe/kage steder!

Som sagt før, så elsker portugisere at feste, og på Terceira var man i fuld gang med at planlægge sommerens store festival. Desværre kunne vi ikke blive så længe, at vi kunne opleve festivalen gå i gang, men vi fik da lige en smagsprøve på løjerne.

Gaderne var smykket med lysguirlander og kæmpestore kugler, klokker eller kæder af skinnende gule, røde og grønne plastic pynteting. Der var ophængt højttalere overalt, som spillede glad portugisisk musik med børnekor, folkemusik og populærmusik. Der var fuld gang i bygningen af boder på havnearealet, og folk var overalt ifærd med at give deres bygninger en opfriskning af ny maling. Næsten alle huse på Terceira er skinnende hvide med farvede borte omkring vinduer og døre, og af og til også foroven under taget og nede ved jorden. Borterne er grønne, blå, okkerfarvede, lyserøde, bordeaux, og skriggule, og alle tage er som på Madeira dækket med smukke, gamle, buede, røde teglsten. Det så smukt ud.

I forbindelse med festlighederne havde man allerede taget hul på tyreløbene i gaderne. Jo du har læst rigtigt! En yndet fornøjelse er nemlig at lade hidsige tyre løbe op og ned ad en gade til stor underholdning for tilskuerne, og for de unge mænd, som farer rundt foran næsen på tyrene og prøver at komme til at røre deres horn uden at blive mejet ned.

Vi var til sådan et tyreløb i byen Vila Novo på nordkysten af Terceira. Igen var vi på scooter.

Vi kom til byen en halv time, før løbet skulle begynde, og der var ingen tvivl om, hvor det skulle foregå, for hele vejen ned gennem gaden havde man opsat store træplader som barrikader foran husene. Bag pladerne stod folk tæt på bænke og tittede op over. På selve gaden sås kun hankønsvæsner, der i alle aldre slentrede frem og tilbage.

Vi fik fart på. Tænk nu hvis det hele begyndte, inden vi var væk fra gaden!? Vi kørte ned ad en lille sidegade og stillede scooterne godt inde i skjul mellem nogle parkede biler. Man kunne jo aldrig vide, hvor langt omkring de tyre kom. Og så tilbage til hovedgaden i en fart og op bag barrikaderne.

Vi fandt et fint sted, som viste sig at være lige over for, hvor man netop var ved at læsse 4 store grønne metalkasser med fnysende tyre indeni ned fra nogle lastvogne. Tyrevogterne, som alle havde flotte hvide skjorter og sorte, flade, bredskyggede hatte arbejdede med burene og med nogle meget lange kraftige reb, som var bundet i tyren.

Så kom et knald, en raket fløj til himmels. Tyreløbet var i gang.

Mængden på gaden spredtes for alle vinde, så kun de 5 tyreholdere stod tilbage for enden af det lange reb. Døren til den ene grønne kasse gik op, og en olm tyr styrtede ud. Med savlet sprøjtende fra mulen og stampende forben.

Og så begyndte legen.

De unge fyre kom nærmere og begyndte at løbe ind foran den fnysende tyr, som af al magt forsøgte at meje de irriterende drillepinde af vejen. Ind imellem gjorde den et voldsomt udfald til en af siderne, og der gik et gys gennem tilskuerne, når dyret pludselig begyndte at galoppere vildt ned mod den afventende skare af mænd, som med æren i behold holdt sig uden for barrikaderne, men dog alligevel i rimelig sikker afstand fra de stangende horn. I hvert fald til tyren pludselig kom galopperende imod dem. Så kom der gang i fødderne, og hele klumpen af mandfolk tumlede derudaf i spredt forvirring.

Det gik dog aldrig helt galt, for der var jo et reb i dyret, og de fem tyreholdere hang for enden med hælene i og bremsede den rasende tyr. Men spændende var det og ikke helt ufarligt.

En speciel diciplin var at tirre tyren med en sammenfoldet paraply, og så, lige inden den nåede helt tæt på, slå paraplyen op lige for øjnene af tyren. En professionel tyrefægter i rød kappe stod også hele tiden parat til at lokke tyren den rigtige vej, og på den måde lykkedes det at få den til at løbe spidsrod hele vejen ned gennem gaden og tilbage igen.

Når tyren nåede tilbage sit udgangspunkt, var den så svedig, at det tapløb af den, og til sidst blev den udmattet halet tilbage i sin kasse. To raketter blev affyret, som tegn på, at løbet var slut, og så var der en kort pause til næste tyr.

Vi så to tyreløb, og da de to raketter afsluttede det sidste, skyndte vi os ned fra barrieren, fik hentet vores scootere og kørte hurtigt væk, så vi ikke blev fanget i tredje runde.

Da vi forlod Acorerne d. 20. juni, var det med en dejlig fornemmelse af at have oplevet noget helt specielt, og et stort ønske i fremtiden er at tage en charter ud og så rejse fra ø til ø.

Med kærlig hilsen fra Lene

 


 oprettet: 19-07-2007



 Til forsiden
 
Menu:



NY!


Anton skal ud at rejse. Langt væk med et stort f...