Links:

 

Til forsiden

Kontakt mig



NY!

Så slår FABV til igen! Jonas´ far bliver truet af ...
 
Billedbøger og oplæsning
 Anton

Forstørrelse
Se forstørrelse

Anton er to år og meget foretagsom. Far og mor har nok at se til, når Anton får gode ideer om, hvordan man henter yndlingssutten med fra suttetræet, eller selv laver sig et par fine røde strømper ved hjælp af en rød tush.

Illustreret af Kirsten Raagaard.

Anmeldelse (lektørudtalelse) af Lotte Lykke Simonsen 

Varme og charmerende pegebøger om drengen Anton.Små pegebogslæsere vil endnu engang kunne glæde sig over en historie, hvor identifikationen med Anton og hans gøremål er umiddelber, og samtidig nogle små fine historier med masser af lune. Illustrationerne er udtryksfulde i en varm streg og arbejder fint sammen med den højtlæsningsvenlige tekst. Både forfatter og illustrator er kandt fra mange andre bøger i børnebiblioteket, men her er deres første samarbejde. Bøger til de mindste fra 2 år - der helt sikkert også vil få smilet frem hos den voksne læser.

Anton og den lille fugl

Anton leeger på terrassen med sin lastbil. Pludselig lyder et bump. En lille fugl er fløjet ind i ruden.

Anton og brandbilen

I dag skal Anton og far hen på brandstationen. De skal besøge onkel Jeppe. Han er brandmand. I brandbilerne er der mange spændende knapper, man kan trykke på ...

Anton og de store lommer

Anton har fået nye bukser. De har store fine lommer. Anton kan putte alt muligt spændende ned i sine lommer ...

Anton og flyvesutten.

Anton er meget glad for sin sut. Men far er sur på Antons sut. Han kan ikke forstå Anton, når han taler med sutten i munden. Far vil gemme Antons sut. Men Anton er rigtig god til at lede.

Anton og de røde strømper.

Anton og mor skal ud at besøge farmor. Derfor skal Anton have sine fine røde strømper på. Dem han har fået af farmor. Anton får øje på et lille rødt egern ude i haven, og så lige pludselig er de røde strømper ikke så fine mere!

Anton og Dino

Anton er på besøg hos mormor. Han har Dino med. For Dino er hans bedste ven og den bedste til slåskamp. Pludselig er der et lille hul i Dino, og noget gult stikker ud. Anton trækker i det gule, og snart er Dino helt slap og slet ikke blød mere. Heldigvis kommer mormor og redder situationen.

Anton og jordbærgrøden

I aften kommer mormor og morfar. Så skal de have jordbærgrød. Anton elsker jordbærgrød. Han hjælper mor med at lave den. Bagefter skal jordbærgrøden i køleskabet. Der skal den vente helt til i aften.

Men Anton ved godt, hvordan man åbner køleskabet.

Anmeldelse

LEKTØRUDTALELSE:

Lerche, Else

I 2004 udkom de to første pegebøger om drengen Anton: Anton og de røde strømper og Anton og flyvesutten. Nu føjer endnu to charmerende og vedkommende titler sig til. De henvender sig til de 2-3-årige der nemt vil kunne identificere sig med Anton. De beskriver den nære verden, der udover at være konkret, rummer både følelser og spænding. Den enkle, mundrette tekst er skrevet i korte, betydningsbærende sætninger. Med illustrationerne udgør de en helhed, idet de sammen fortæller den fulde historie. Illustrationerne udfylder højresiderne. De er malet i en enkel, udtryksfuld streg. Farverne er stærke, og der er anvendt sort kontur. Personernes ansigtsudtryk er sigende, ikke mindst Antons tøjtiger hvis udtryk er kostelige kommentarer til Antons meritter. Der er fine for- og bagsider på bøgerne. I Anton og Dino leger Anton voldsomt med sit dinotøjdyr, så voldsomt at noget af fyldet kommer ud. Interessant synes Anton, der trækker alt fyldet ud, og bliver ulykkelig over den flade Dino. Heldigvis kan mormor reparere Dino. I Anton og jordbærgrøden hjælper Anton mor med at lave jordbærgrød. Anton kan ikke vente med at smage til de skal spise. Han tager den ud af køleskabet, men skålen er tung, og grøden tipper ned i hans bukser. Så de må i stedet have is til dessert LEK200615

Anton og den lille fugl. Gyldendal

Anton leger på terrassen med sin lastbil. Pludselig lyder et bump. En lille fugl er fløjet ind i ruden.

Anton skal vaccineres. Gyldendal

Anton skal vaccineres. Det har han ikke lyst til, men heldigvis skal far og Tiger med - for Tiger skal nemlig også vaccineres.


 oprettet: 07-02-2014



 Til forsiden